En bilbombe eksploderede i den nordspanske by Burgos i nat ved 4.30-tiden, og en del mennesker kom lettere til skade.
Ifølge spanske medier er det angiveligt den baskiske separatistbevægelse ETA, der står bag bombningen. ETA kæmper for selvstændighed for Baskerlandet.
Bilen med bomben var parkeret tæt på en bygning, hvor medlemmer af det spanske politi sov sammen med deres familier, skriver Avisen El País'.
Sidste måned stod ETA også bag et attentat, der kostede en politimand livet.
ETAs væbnede kamp for et selvstændigt baskerland i det nordlige Spanien og Sydfrankrig har de seneste 40 år kostet mere end 800 mennesker livet.
Lige nu et organisationen under pres, fordi en lang række fremtrædende medlemmer er blevet anholdt og fængslet. Jurdan Martiteqi blev for eksempel anholdt i april, og han mistænkes for at være en af de øverste ledere.