Ny
Alliances leder, Naser Khader, mener, at journalisterne, der til
daglig dækker politikernes arbejde på Christiansborg, er gået
for langt i deres jagt på den gode historie.
Derfor vil han bede formanden for Folketingets Præsidium,
Thor Pedersen, om at indkalde pressen og politikerne til en
konference med omgangstonen og journalisternes metoder på
dagsordenen, skriver NORDJYSKE og Fyens Stiftstidende.
- Selvfølgelig er det journalisternes job at afkræve svar af
politikerne, men nogle gange er pressen for frembrusende,
siger Naser Khader til NORDJYSKE og Fyens Stiftstidende.
Seneste er blandt andet integrationsmister Birthe Rønn Hornbech blevet jagtet af journalister, hvilket forleden fik hende til i en artikel på Avisen.dk at kalde journalisterne for hykleriske køtere .
Selv har Naser Khader, fortæller han til NORDJYSKE og Fyens Stiftstidende, prøvet at blive belejret på toilettet, da Ny Alliance for alvor var
i krise i vinter.