En mand er i livsfare, efter han på grund af brand sprang ud fra en 3.sals lejlighed på Gammel
Kongevej på Frederiksberg tidligt søndag morgen. Det skriver ekstrabladet.dk.
Manden havde alvorlige forbrændinger på kroppen og blev desuden svært kvæstet ved faldet. To andre beboere i lejligheden blev reddet ud, og i alt fem er indlagt med kvæstelser og brandsår.
- Branden opstod tilsyneladende på grund af et glemt stearinlys efter en fest
i lejligheden på 3. sal og bredte sig herefter til 4. sal, oplyser
ordenspolitiets centrale vagtleder i København til ekstrabladet.dk.