Der var spænding fra start i kampen mellem Sønderjyske og FC Nordsjælland, og allerede 11 minutter inde i kampen stod det 1-1.
Sønderjyskes Kim Ilsø scorede til 1-0 efter blot ni minutter, da han sparkede til bolden fra omkring 30 meter, hvorefter den gik ind via overlæggeren.
Men kun to minutter senere udlignede Jose Junior til 1-1.
Efter en halv time begyndte Sønderjyskes gavehumør. Et frispark fra Andreas Dahl endte hos målmand David Ousted, men upresset tabte han den foran FC Nordsjællands Benjamin Kibebe, der uden problemer sendte den direkte i mål.
Fem minutter før pausen sendte FC Nordsjællands Henrik Kildentoft ved forreste stolpe bolden i mål. Han var ellers hårdt presset, men kom flot vis først på bolden, skriver ekstrabladet.dk.
Sønderjyske forsøgte med et par udskiftninger lige efter pausen, men det gav ingen udslag på måltavlen.
Da dommeren fløjtede af, kunne FC Nordsjælland glæde sig over at have fået tre point foræret af Sønderjyske.