Næsten 100 tibetanske munke er blevet anholdt det nordvestlige Kina.
De blev anholdt, fordi de var med i en gruppe af demonstranter, der gik til angreb på en lokal politistation i den nordvestlige Qinghai-provins.
Angrebet skete som en reaktion på, at en tibetansk separatist er forsvundet. Han sad arresteret, da han forsvandt.
Ifølge BBC beretter det officielle kinesiske nyhedsbureau Xinhua, at separatisten var flygtet under et toiletbesøg og siden er blevet eftersøgt.
Et vidne har imidlertid set ham svømme i Den Gule Flod, oplyser bureauet.
Ifølge kilder er der tale om en 28-årig munk, som havde hejst det tibetanske flag over Lagyap-klosteret i den kinesiske Qinghai-provins, nord for Tibet.
Flaghejsningen skulle markere 50-årsdagen for tibetanernes mislykkede opstand mod Kina i 1959. Efter flaghejsningen blev manden arresteret.
Men det lykkedes ham altså at flygte, og de vrede demonstranter mener, at han under flugten begik selvmord ved at hoppe i floden, siger eksiltibetanere fra Indien. Disse kilder er dog ubekræftede, skriver BBC.