Joan Ørting hjælper i programmet 'Jagten på gnisten' par, der er kørt fast i diverse konflikter, så de kan finde hinanden som partnere igen og få forholdet til at fungere.
At sexologen Joan Ørting her har en mere terapeutisk funktion frem for sexologen med alle de frække sextips, er noget, der appellerer til de kristne.
"Den dame er bare rigtig klog. Alle ægteskaber kan trænge til vitaminer, og Joan Ørting vejleder parrene på en anstændig og seriøs måde," lyder det ifølge Se og Hør fra Jens Kristian Lynderup. Han er formand for den kristelige lytter- og seerforening KLF Kirke og Medier.
Den uventede opbakning fra KLF Kirke og Medier er Ørting glad for.
"Mange har sat mig i bås som sextosset, men jeg er så meget mere end det," fortæller hun.