Det var i anledning af den amerikanske helligdag Thanksgiving, at superidolet Justin Timberlake havde valgt at invitere kæresten, skuespillerinden Jessica Biel, til at gøre ham og hans familie selskab.
Justin, der er opvokset i Memphis, Tennessee, brugte weekenden på at gå lange ture på stranden med Biel og hund. Derefter tog kæresteparret med resten af familien Timberlake på kunstgalleri og derefter stod den på familiemiddag, skriver Popsugar.com.
Timberlake, der ellers tidligere har været kendt for at holde sine forhold tæt ind til kroppen, har denne gang været langt mere åben.
Det har fået den amerikanske presse til at spekulere i, at forholdet mellem Jessica Biel og Justin Timberlake kan ende med ægteskab. Noget Justins tidligere kæreste Cameron Diaz ikke kunne få ham til.