En person så i dag liget af en kvinde drive ned gennem Masnedsund ved Vordingborg.
»Vi fik en melding klokken 10.33, om at en person havde set en person drive afsted i vandet,« siger vagtchef Søren Nielsen ved Sydsjælland og Lolland Falsters Politi til ekstrabladet.dk.
Vidnerne kontaktede politiet, der kom ud og bjærgede liget, der nu er bragt til obduktion.
»Det er stærkt medtaget. Det er tydeligvis ikke nydruknet, så vi forventer, at det har ligget i vandet i et stykke tid,« siger vagtchefen.
Politiet kan endnu ikke udtale sig yderligere om, hvad kvinden er død af, og hvem hun er.