"Husker du Benjamin" er død
Benjamin Schou, der nytårsnat mellem 1991 og 1992 blev udsat for grov politivold, døde natten til lørdag. Det oplyser Ekstra Bladet.

Politiovergrebet mod den dengang 18-årige unge mand fandt sted 20 minutter inde i 1992, hvor tre betjente overmandede ham. Den ene betjent pressede et knæ voldsomt mod Benjamins ryg, mens en anden trak i hans halstørklæde.

Benjamin Schou mistede bevidstheden, men betjentene gav ikke slip. Lige siden har Benjamin ligget på plejehjem uden rigtig at være kommet til bevidsthed.

Overgrebet mod Benjamin Schou blev i mange år husket af venstrefløjen, der ofte mødte politiet med slagordene 'Husker du Benjamin', når de syntes, at politiet blev for hårdhændet ved demonstrationer.

I 1996 kendte Østre Landsret politiet og de tre betjente skyldige i at være skyld i Benjamin Schous invalide tilstand, og han blev tilkendt en erstatning på 1,4 mio. kr.

-Newspaq

faktaboks