Beyoncé er blevet hvidere i huden
Sådan kender vi Beyoncé Knowles. I en ny reklame er hun imidlertid blevet noget lysere i huden. Foto: Getty Images
Superstjernen Beyoncé Knowles mørke hud er blevet meget hvidere i en ny reklame.

Lys hud og mellemblond hår. Sådan fremstår den sorte sangerinde Beyoncé Knowles i en ny reklame.

Kosmetikfirmaet L'Oreal beskyldes derfor nu for at manipulere med Beyoncés hudfarve. Det skriver seoghor.no.

Beyoncés ellers mørke hud er tydeligt adskillige toner lysere end normalt på reklamebillederne.

Det har fået flere amerikanske medier til at rase mod L'Oreal, som beskyldes for at computer-manipulere den smukke sangerindes hudfarve.

Beyoncé ligner i reklamen 'en underlig og næsten hvid udgave af sig selv', skriver New York Post blandt andet.

L'Oreal afviser, at de har gjort sangerindens hud lysere.

- Det er kategorisk løgn, siger en talsmand fra firmaet.

Beyoncé selv har endnu ikke kommenteret sagen.

Se det 'hvide' billede her

faktaboks