Homoseksuelle er en god forretning
Når den årlige filmfestival for bøsser og lesbiske skydes i gang fredag, er den blot et ud af mange arrangementer, der gør København til førende homo-by i Norden.

Olympiade, VM i fodbold og filmfestival. København fører sig frem med arrangementer for bøsser og lesbiske og indtager pladsen som Nordens førende homo-by.

Fredag skydes Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival i gang. Arrangørerne bag venter 10.000 gæster, herunder turister fra Tyskland og England, fortæller festivalleder Nicolai Robinson.

Og filmfestivalen er langt fra den eneste begivenhed, der trækker udenlandske gæster til Danmark. I 2009 er ?vidunderlige København? for eksempel vært for ?World Outgames? ? OL for homoseksuelle ? der ventes at tiltrække op mod 15.000 gæster. Til sammenligning var der 8.000 i Athen ved OL i 2004.

»København er stærk på mode, design, arkitektur, musik og mad. Det sådan nogle ting, der tiltaler de homoseksuelle. København er førende på området af arrangementer for homoseksuelle, på nær når det gælder paraden ? den er de bedre til i Stockholm,« siger eventchef Martin Bender fra Wonderful Copenhagen, der er med til at arrangere de internationale begivenheder i Danmark.

Udover det kommende World Outgames har Danmark været vært for VM i fodbold sidste år og de europæiske olympiske lege for tre år siden.

»De homoseksuelle har et meget stort socialt netværk, og udover at have sporten til fælles, har de deres seksualitet tilfælles. På tværs af grænserne har de lært at holde sammen,« fortæller Henrik Thierlein fra Wonderful Copenhagen, hvor han står for kontakten med den udenlandske presse.

via Listen To News