Verdenshistorien er pure opspind

Tema om konspirationsteorier
Ny Kronologi er konspirationsteorien over dem alle. Den fjerner tusindvis af år fra verdenshistorien og fastslår, at Jesus blev født i 1053.

Læs også:
- Kender vi sandheden?
- Atlantis og Antikrist er lige om hjørnet

Af: Rasmus Karkov (Journalist)
Profil | Blog

Ingen konspirationsteori er så vidtrækkende som denne. Det meste af verdenshistorien er opspind, og de fleste storriger er luftspejlinger af ét oprindeligt rige.

Oldtidens krige, som kampen om Troja og senmiddelalderens korstog til det hellige land, er den samme begivenhed, selvom de er adskilt med mere end 1.000 år.

Israel og Palæstina er religiøst set fuldstændigt ligegyldige landområder, og Jerusalem er faktisk Tyrkiets hovedstad Istanbul.

Beviset er i himlen. Det er sol- og måneformørkelsernes fuldendte symmetri, der skærer 1.000 år af historien og rykker oldtiden så langt frem, at vores tidsregning bliver forkortet kolossalt.

Jesus blev nemlig ikke født i år 0, men først 1.053 år senere, og han endte ikke sine dage i Jerusalem, men på korset i Konstantinopel. Det er konsekvensen af teorien Ny Kronologi, der har eksisteret, siden verdenshistorien blev sat på årstal af 1500-tallets førende tænker Joseph Scaliger.

Teorien går tilbage til Sir Isaac Newton, og i dag fører lederen af det matematiske institut ved universitetet i Moskva, professor Anatoly Fomenko, sit eget korstog for at ændre historien.

I fald det lykkes, må vi tage afsked med det meste, vi ved om vores fortid, og ændre årstallet fra 2006 til 953.

Men inden vi når så langt, er det vigtigt at forstå verdenshistoriens datering. I 1500-tallet samlede Joseph Scaliger afskrifter af mundtlige overleveringer og sammenholdt dem med beskrivelser af stjernernes positioner i oldtiden for at finde begivenhedernes årstal.

Ifølge Anatoly Fomenko blev Joseph Scaliger med det samme udsat for kolossal kritik. Mange mente, at hans datering var et komplot fra den katolske kirke for at gøre Roms indflydelse på verdenshistorien større, end tilfældet reelt var.

Men hans datering overlevede, og er det, vi bygger vores tidsregning på i dag.

I begyndelsen af 1970’erne opdagede Anatoly Fomenko, at når NASA regnede stjernernes placering og sol- og måneformørkelser bagud, så passede de ikke med beskrivelser af himmelfænomener fra oldtidens Egypten og Grækenland. Anatoly Fomenko spekulerede på, om oldtidens solformørkelser var placeret i forkerte årstal. Til sidst kom han frem til en matematisk formel, der i sin simplicitet udslettede århundreder fra vores tidsregning. I stedet for at få universet til at passe til Joseph Scaligers tidsregning begyndte Fomenko at få verdenshistorien til at passe til de astronomiske begivenheder. Der var dog stadig et enkelt lille problem. Man sletter ikke bare århundreder og deres storriger fra verdenshistorien.

Anatoly Fomenko fandt ud af, at lærde siden 1500-tallet har protesteret over dateringen af verdenshistorien. Det hele er ekstremt omfattende.

Men i sin essens mener Anatoly Fomenko, at verdenshistorien består af fejloversættelser, misforståelser og et katolsk komplot. Gennem de seneste 30 år har han opdaget sammenfald mellem de fleste storriger og krige i verdenshistorien.

Hans konklusion er, at storriger som det romerske, det byzantinske, det egyptiske, det engelske og det jødiske i virkeligheden er spejlbilleder af det samme rige placeret i forskellige tider og kulturer.

Det har gjort verdenshistorien flere tusinde år for lang, og derfor passer stjernernes placering og sol- og måneformørkelserne ikke med oldtidens årstal. Samtidig afviser Fomenko moderne dateringsteknikker som unøjagtige.

Konsekvensen af Ny Kronologi er, at oldtidens Grækenland, Romerriget og Egypten aldrig har eksisteret.

At Det Gamle Testamente blev skrevet i Renæssancen efter Det Nye Testamente og omhandler begivenheder i den nære middelalder, og at pyramiderne, Colloseum og den kinesiske mur alle er opført inden for de seneste 1.000 år.

Historikere over hele verden er i oprør over teorien. Men Anatoly Fomenko mener ufortrødent, at det er betænkeligt, at dateringen af vores verdenshistorie er lagt an på en lærd 1500-tals mand i stedet for på den moderne videnskabs forståelse af historiske begivenheder i himlen såvel som på jorden.