Kæmpe underskud i FCK s fanklub
Mens millionerne vælter ned i FC Københavns klubkasse, fosser pengene ud af kassen i FCKFC, som er mesterholdets officielle fanklub.

FC Københavns fanklub, der har godt 21.000 medlemmer, har netop præsenteret et underskud for sidste år på 862.000 kroner. Underskuddet er det største i fanklubbens historie

- Det er  særdeles utilfredsstillende, skriver fanklubben i en pressemeddelelse.

En af de primære årsager til det store minus er en udebanetur til Benfica, der gav et underskud på 238.000 kroner. Desuden er medlemstallet faldet, og hvis ikke fanklubben får styr på finanserne, er klubben truet af en konkurs.

Derfor har fanklubben sat sig selv på slankekur. Alle udvalg skal passe bedre på pengene, ligesom der skal en bedre styring af den løbende økonomi. 

- I det kommende år accepteres ikke udgifter ud over det budgetterede, skriver fanklubben.

SOKI/OLSV