Den evige toer takker af
Cykling · Jan Ullrich er træt af dopingmistanken og stopper derfor som cykelrytter. Dermed har cykelsporten mistet et kæmpe talent, der aldrig indfriede forventningerne

Cykelsportselskere har set Jan Ullrichs rolige malende tråd for sidste gang. Efter at have siddet stille siden sidste sommer mistænkt for dopingmisbrug stopper den 33-årige tysker på topplan, tynget af den dopingmistanke, han selv finder aldeles urimelig.

 

»Jeg føler mig som en slem forbryder, selvom jeg ikke har noget som helst at bebrejde mig selv,« sagde han på det pressemøde i går, hvor han bekendtgjorde sin afgang.

Ikke god til modgang

Jan Ullrich blev udelukket af Tour de France i 2006, fordi han var mistænkt for dopingmisbrug, og dermed mistede han endnu en gang chancen for at genvinde det Tour de France, han vandt for første og sidste gang i 1997. En ting, der ifølge cykelkommentatoren Jørgen Leth, nagede tyskeren, der aldrig opnåede de resultater, hans talent berettigede til.

 

»Han lod sig let afskrække og mistede moralen, han var ikke god til arbejde i modgang. Jeg tror, at forventningerne og skuffelserne har været med til at skubbe ham ud over kanten, og måske begik han en utilgivelig fejl. Jeg ved det ikke,« siger Jørgen Leth, der ikke vil spekulere i, om Jan Ullrich har taget doping eller ej. Og faktum er, at beviset, der kunne fælde Ullrich, aldrig er fundet.

Det spildte talent

Jan Ullrichs karriere startede som lyn og torden. I en alder af blot 22 år blev han nummer to i Tour de France i 1996, hvor danske Bjarne Riis i øvrigt vandt. Året efter var Jan Ullrich igen Bjarne Riis højre hånd, men danskeren falmede, mens den unge Ullrich i den lyserøde Telekom-trøje blomstrede som et stort saftigt jordbær, der bare ventede på at blive plukket. Og i de år var ingen i tvivl om tyskerens kæmpe potentiale.

 

»Han var et kæmpe naturtalent, større end nogen andre i feltet. Og det var de andre godt klar over. Selv Lance Armstrong sagde det helt åbent,« forklarer Jørgen Leth, der mener, at Jan Ullrich fik for lidt ud af sit talent, selvom det ud over sejren blev til fem andenpladser og en tredjeplads i Tour de France.

Født nummer et

»Det var ikke nok, at blive nummer to og tre. Han var ikke født til anden- og tredjepladser,« siger en ærgerlig Jørgen Leth.

 

»Det er en stor skam og et stort tab, at han ender på et så utilfredsstillende karrierepunkt. Jeg vil stadig huske på nogle store øjeblikke, hvor han kørte godt, også i bjergene,« siger Jørgen Leth.

 

Han er overbevist om, at det er den mentale del af Jan Ullrichs karriere, der slog fejl.

 

»Han har ikke været særlig klog til at vælge rådgivere, han har omgivet sig med nogle skurke. Hans tidligere personlige rådgiver Rudy Pevenage var en dårlig rådgiver simpelthen og årsagen til, at der aldrig blev et samarbejde imellem Ullrich og Riis,« mener Jørgen Leth.

Spiste for meget

Og Jan Ullrichs egen dis­ciplin har tidligere været fremhævet som det, der gjorde, at Jan Ullrich måtte nøjes med sekundære placeringer efter den største konkurrent, Lance Armstrong. Amerikaneren var alt det, som Ullrich ikke var: en mester i disciplin og til at håndtere modgang og en rytter, der altid toppede, når han skulle. Det skete ikke for Ullrich, der ifølge Jørgen Leth havde svært ved at håndtere de lange vinterpauser.

 

»Problemet var hvert eneste forår, at han var for fed. Han spiste for meget simpelthen,« siger Jørgen Leth, der mener, at det unge supertalent allerede tidligt fik mange privilegier og tillagde sig nogle dårlige vaner, som han aldrig slap af med. Alligevel lykkedes det ham at blive i toppen af cykelsporten og vinde VM to gange i sin paradedisciplin – enkeltstarten.

 

»Når han foldede sig ud, kunne man se, at hans kræfter var enorme. Han var i en anden klasse end alle andre,« siger Jørgen Leth.