Sidste skud fra det danske maskingevær Madsen
AppleMark
Det er en af de største danske eksport succeser nogensinde. Madsen – et maskingevær, der var forud for sin tid, og som blev solgt til over 30 lande – takker af. I år skal de sidste eksemplarer pensioneres i Brasilien.

I løbet af 2008 trækker en legende sig tilbage fra rampelyset. Ikke flere skudkampe, ikke flere dueller med narkogangstere, Ikke flere skud, der knalder ud over den vilde nat i Brasiliens favelas.

En æra er slut, når det brasillianske politi skifter sine Madsen -maskingeværer ud med en mere moderne model.

Det er slut for den største danske succes nogensinde på det internationale våbenmarked. Og når Madsen -maskingeværet endeligt lægger sine patroner på hylden for altid, har det været i brug i over et århundrede.

Patent: 1901

Historien starter, ligesom så meget andet i Danmark, i tiden efter nederlaget til Tyskerne i 1864.

Det danske forsvar skal moderniseres. Våbenteknologien revolutioneres i den periode, og arbejdet med den første model står på fra 1888 til 1903.

»Det tager femten år, fordi det er en enorm udvikling, der skal til. Under krigen i 1864 benytter man stadig geværer, som man lader foran, så det er et meget stort skridt at gå til et moderne gevær, som udnytter rekylen,« fortæller Anders Henriksen, redaktør for Våbenhistorisk Tidsskrift.

Tanken bag Madsen -maskingeværet er, at udnytte den energi, der findes i skuddet (rekylen), til automatisk at smide patronen ud, og hive den næste patron op i geværet.

»Det er en tanke der var foran sin tid. Andre lette maskingeværer af den type kom først i slutningen af Første Verdenskrig,« siger Anders Henriksen.

I Danmark kunne løjtnant Theodor Schouboe tage patent på sit moderne maskingevær allerede i 1901. En anden officer: Vilhelm Madsen opretter en fabrik til at fremstille dem. Da han bliver krigsminister sørger han også for at den danske hær bliver udstyret med det topmoderne våben. Og får dermed våbnet opkaldt efter sig.

Krigen, der ændrer alt

I 1905 går Rusland og Japan i krig med hinanden. Russerne har 1250 nyindkøbte danske maskingeværer med sig, men taber alligevel stort. Madsen-maskingeværet får dog bevist sit værd, og så kommer Første Verdenskrig – krigen kommer til at ændre alt, forklarer Ole Frantzen, der er museumsdirektør for Tøjhusmuseet.

»Da krigen udvikler sig, kan man konstatere, at maskingeværer er slagmarkens hersker. Man kan meje tusinder ned på et par minutter fra sin skyttegrav, og det ændrer fuldstændigt krigsførelsen,« siger Ole Frantzen.

Fra Danmark tjener Riffelsyndikatet gode penge på at udstyre begge sider i krigen med Madsen -maskingeværet. Russerne kan ikke få nok af det danske gevær, men også Østrig-Ungarn tager det i brug.

Sælges til hele verdenen

Eksporteventyret tager dog for alvor fat efter verdenskrigen. Det danske gevær er dyrt, men godt. 34 lande over hele verdnen tager det i brug.

» Madsen viser sig at have alt det, et godt maskingevær skal have. Det er træfsikkert og pålideligt. Og frem for alt: Det bliver hele tiden udviklet og fornyet«, siger Ole Frantzen.

Som konsekvens bliver Madsen -maskingeværet brugt som antiluftskyts og bliver monteret på alt fra motorcykler til fly og skibe.

I fjendens tjeneste

I 1930 overtager A.P Møller en større aktiepost i Riffelsyndikatet, som fabrikken bag Madsen kaldes i folkemunde. Da Tyskland besætter Danmark i 1940, bliver Riffelsyndikatet overordentligt vigtigt.

»Tyskerne brugte alt hvad de kunne lægge deres klamme hånd på. De havde enorme hære at opstille og allierede som også skulle have våben, så Tyskerne tager alt hvad de kan bruge«.

De danske maskingeværer er vigtige for tyskerne. En tidlig sabotageaktion, får en forfærdet A.P. Møller til at ringe til Politikens korrespondent i Stockholm, for at bede ham »give London besked på at bringe sabotagen til ophør«.

Det kunne London dog ikke drømme om. I 1944 sprænger modstandsgruppen BOPA RIffelsyndikatet i luften med 400 kilo sprængstof. Den største sabotageaktion i Danmark, bringer våbeneksporten til ophør.

Mod solnedgangen

Madsen -maskingeværet skiftes først ud af den danske hær i 1962, og det er således et af de våben, som har tjent længst tid i den danske hær.

Men eventyret fortsatte i udlandet. Et godt og pålideligt maskingevær kan være sin værd vægt i guld, og Portugal og lande i Sydamerika var de sidste til at bruge dem. Den brasillianske hær donerede sine til det brasilianske politi, og det er disse maskingeværer, der skal skiftes ud i år.

Det er dog næppe helt slut med Madsen -maskingeværet. Det er populært blandt narkogangstere i Brasilien, og i 2006 kunne en brasiliansk avis fortælle, at det var også var blevet fundet blandt Argentiske narko-gangstere.

Så det er nok ikke det sidste vi har set til Madsen. Eller som der står at læse i en gammel dansk militær-manual:

»Dette våben skal være i virksomhed, så længe der findes en mand og en patron i gruppen.«

faktaboks Compagnie Madsen A/S stiftes i 1900.

Navnet ændres senere til navnet Dansk Rekyl Riffel Syndikat A/S.

I 1936 ændres navnet til Dansk Industri Syndikat.

Firmaet findes endnu, men hedder idag DISA, og fremstiller støberiudstyr.

DISA blev overtaget af den private kapitalfond Procuritas i 2005.

Nyhedsavisen ringede til DISA, men de ønskede ikke at medvirke.