Sure børn er umoderne
Børn i dag skal helst være pæne, søde og trendy og signalere familiens værdisæt. Men børn har også mørke og grimme sider, og det skal forældre acceptere, ellers kan det give bagslag senere i livet, siger familiepsykolog

Smukke og søde børn sælger drømme, og derfor er de næsten altid proppet ind i reklamekataloger for biler, møbler og dyre køkkener.

»I dag opfatter vi velfungerende, glade børn som en vigtig del af det gode liv, og her er der ikke plads til de mørke og grimme sider, som alle børn også har,« siger børnebogsforfatteren Cecilie Eken, der netop har skrevet bogen »Mørkebarnet«.

Børns største frygt

Hun kalder bogen for en gyser, fordi den handler om det børn frygter allermest: At mor og far ikke vil have dem .

»Der er ting, man som forældre ikke vil se og høre, og et trodsigt og surt barn kan skabe en konflikt i forhold til det billede, man som forældre har af familien,« siger Cecilie Eken, der selv er mor til tre børn, og som kender alt til den udfordring, et barn kan være.

Og det er en situation, Ulla Dyrløv, der er psykolog hos Familiepsykologisk Praksis, kender fra sit arbejde:

»Børn er trendy, og de er blevet et symbol på den velfungerende familie, Og så skal mørke sider som jalousi, misundelse, vrede og det at være ked af det, ikke fylde for meget,« fortæller hun.

Men hvis børn ikke lærer, at et menneske både er fyldt af gode og grimme følelser, kan de få det svært senere i livet, især pigerne.

»De unge piger, vi ser i dag, der gør skade på sig selv, straffer ofte sig selv for deres egne mørke sider. De kan ikke acceptere grimme følelser, for det har de ikke lært,« forklarer familiepsykologen.

Plads til alle følelser

Når forældre ikke vil acceptere, at barnet viser grimme følelser, så kan nogle børn få den opfattelse, at det er dem, der er noget galt med og ikke følelsen.

»Der skal være plads til alle følelser. Men det betyder ikke, at al form for dårlig opførsel skal accepteres. Man skal lære barnet at udtrykke sin vrede på en hensigtsmæssig måde. Forældre kan også blive konfronteret med sine egne dårlige sider, og det kan være svært at acceptere dem hos barnet, hvis man ikke kan det hos sig selv,« forklarer familiepsykologen.