Klimaforskere frygtede fyreseddel fra Fogh
En række førende danske klimaeksperter undlod at fortælle offentligheden, at vi allerede i 2001 skulle tage den globale opvarmning alviorligt – de frygtede for deres job.

De ville sige, at isen smeltede. At isbjørnene ville blive hjemløse og at havene ville stige.

De ville indrømme, at den globale opvarmning med stor sandsynlighed var menneskeskabt.

Men en række danske klimaforskere sagde ikke noget af frygt for at miste deres job.

I årene efter 2001, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kom til magten, fortalte forskerne ikke hele sandheden om klimaet. Trods en næsten sikker viden om, hvor galt det efterhånden stod til med den globale opvarmning.

»Frygten var gift for den offentlige debat om klimaet. Hos os var der måske 15-17 medarbejdere, der kunne miste deres job, hvis vi var for klare i mælet og sagde noget, som Fogh-regeringen ikke brød sig om,« siger Eigil Kaas, der dengang arbejdede på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Han forklarer, at han blev påvirket til at sige noget, som han rent faktisk ikke mente.

»Det var især, når journalister ringede og spurgte til den globale opvarmning. Så kunne jeg måske godt give lidt ekstra plads til solpletteorien,« siger Eigil Kaas og refererer til den danske forsker Henrik Svensmarks teori om, at det er solen og ikke mennesket, der er skyld i den globale opvarmning.

Den teori var i perioden 2001 og indtil for ganske nylig i kridthuset hos regeringen, selvom teorien kun kunne forklare én procent af den globale opvarmning.

Ifølge Eigil Kaas var det især Foghs opgør med smagsdommerne og nedlæggelsen af et væld af udvalg og nævn, der førte til frygt i det statsfinansierede DMI.

Nul kroner til forskning

Også en af Danmarks repræsentanter i FN s klimapanel, Jens Hesselbjerg, kunne mærke de stramme tøjler under Fogh.

»Jeg kunne ikke altid sige det samme til FN, som jeg kunne sige i et interview med en dansk journalist,« siger Jens Hesselbjerg, der dog ikke mener, at han har forhindret vigtig viden i at komme frem.

Hos Danmarks Miljøundersøgelser kendte man regeringens holdning til klimaforskning. Og rettede sig efter den.

»På det tidspunkt var indtrykket, at der ikke var penge til klimaforskning. Som forsker søger man penge til det, som man ved, at man kan få penge til. Og stemningen var ikke til at søge penge til klimaforskning,« forklarer Jes Fenger, seniorforsker hos Danmarks Miljøundersøgelser.

Alle tre forskere medgiver dog, at der i 2001 var betydeligt større usikkerhed om, hvorvidt den globale opvarmning var menneskeskabt, end der er nu.