Kommune laver job-finte: Vil redde borgere fra kontanthjælps-smæk
Rådmand Thomas Medom (SF) har taget initiativet til et job-koncept for langtidsledige, der i kortere perioder skal arbejde med at holde Aahus by ren - og på den måde undgå at blive ramt af 225-timers reglen. Foto: Henning Bagger/Scanpix/Arkiv
Siden april har Aarhus Kommune tilbudt småjob til borgere, der er i risiko for at blive trukket i kontanthjælp. Det har inspireret flere kommuner til at gøre det samme.

Aarhus Kommune sætter ledige til at samle skrald for at redde dem fra omstridt kontanthjælps-regel. 

Kommunen er bekymret for de ledige borgere på kontanthjælp, der risikerer at blive ramt af 225-timers reglen. Derfor opretter kommunen små-job til de ledige, så de undgår at blive trukket i kontanthjælpen. 

Reglen, som blev indført sidste år sammen med kontanthjælpsloftet, betyder, at kontanthjælpsmodtagere, der ikke har arbejdet i mindst 225 timer det seneste år, bliver skåret op mod 1.000 kroner i deres månedlige ydelse. 

LÆS OGSÅ: Sådan fungerer 225-timers reglen

- Det er en tåbelig lovgivning. En hel masse mennesker kommer til at stå uden forsørgelse og ryge helt ned på bunden af samfundet, siger rådmand for sociale forhold og beskæftigelse i Århus Kommune, Thomas Medom (SF), om 225-timers reglen. 

Han mener ikke, det er vejen frem at tage penge fra de ledige for at få dem ud på arbejdsmarkedet. 

- Ude i kommunerne er virkeligheden som regel langt mere nuanceret, og vi kan se, at mange af de her mennesker kan have alle mulige komplekse problemstillinger, som er årsag til, at de er uden for arbejdsmarkedet i længere tid, siger Thomas Medom, som er initiativtageren til et kommunalt jobprojekt, der skal redde de ledige fra at blive ramt af reglen.

Samler skrald og fejer gader 

Siden april har kommunen tilbudt korttidsstillinger inden for oprydning og vedligeholdelse af byens arealer. 25 borgere er blevet ansat til at holde byen ren og pæn – fælles for dem er, at de har været langtidsledige og i risiko for at blive ramt af 225-timers reglen.

Ved at samle skrald, gøre bænke rene og feje byens gader i 15-37 timer om ugen i en tidsafgrænset periode opnår de ledige 225 timers arbejde og undgår at miste en del af kontanthjælpen. 

Thomas Medom fortæller, at ideen opstod, da man sidste år sad med budgetforhandlinger og der var politisk enighed om, at byen skulle gøres renere op til rollen som europæisk kulturhovedstad 2017. Ønsket om en renere by blev kombineret med ønsket om at hjælpe de langstidsledige borgere, der stod til blive fattigere.

- Tanken er jo, at lige præcis det her er noget, de fleste kan finde ud af, så lad os prøve at kombinere de her to gode hensigter og oprette en række ordinære stillinger og se, om vi rent faktisk kan få folk ind i faste job bagefter, fortæller Thomas Medom.

Han mener, at de ledige, der nu hjælper med at holde byen ren, udover at blive skånet for 225-timers reglen også kommer et skridt nærmere arbejdsmarkedet, da de ledige får selvtillid og lærer om arbejdsdisciplin.

Roskilde er inspireret 

Thomas Medom fortæller, at han siden april er blevet kontaktet af andre kommuner, der ønsker at høre mere om konceptet. 

En af de kommuner, der er blevet inspireret af Aarhus-modellen, er Roskilde. Her er man i kommunens beskæftigelses- og socialudvalg i gang med at diskutere mulighederne for at lave en lignende ordning. 

- Vi er interesseret i at finde en løsning, så vi ikke har børnefamilier, der er for fattige til at kunne have et almindeligt familieliv, hvor man kan betale regninger, husleje og have råd til almindelig indbosforsikring og alt det der helt basale, fortæller Susanne Lysholm Jensen (EL), der er medlem af social- og beskæftigelsesudvalget i Roskilde Kommune.

Hun har har ved seneste udvalgsmøde stillet forslag om, at kontanthjælpsmodtagere skulle sendes i ordinære, kommunale job for at undgå at blive ramt af 225-timers reglen. 

- Det, der i udgangspunktet er problemet, er jo lovgivningsmæssigt. Kommuner må jo ikke oprette job, der specifikt er rettet mod en helt speciel målgruppe, siger Susanne Lysholm Jensen. 

Inden for lovens rammer

Loven foreskriver, at der skal være tale om 225 timers arbejde i ustøttede, ordinære stillinger. Det vil blandt andet sige, at stillingerne skal kunne søges af alle og ikke må være målrettet en bestemt gruppe borgere. 

Selvom Aarhus Kommune har oprettet de 25 korttidsstillinger med henblik på at beskæftige de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, fastlår rådmand Thomas Medom, at konceptet er inden for lovens rammer. 

- Alle kan søge de her stillinger, men vi er særligt opmærksomme på, at jobcentret og sagsbehandlere opfordrer de langtidsledige til at søge dem, siger Thomas Medom. 

På Jobcenter Aarhus fortæller afdelingsleder Helle Keblovszki, at selv om korttidsstillingerne er opslået offentligt, er det kun kommunens langtidsledige, der bliver henvist og opfordret til at søge dem. 

- Vi vil sikre, at jobbene går til dem, der ikke selv kan komme igang og har brug for en ekstra hånd, siger Helle Keblowszki. 

Hun har også modtaget henvendelser fra andre kommuner, der er nysgerrige efter at høre mere om ordningen. 

Indtil videre har jobcentret henvist 48 kontanthjælpsmodtagere til korttidsstillingerne, hvoraf 25 er kommet i beskæftigelse siden april. 

Aarhus-modellen er er sat til at køre som forsøgsordning i et år.