Forskere om ledighetz: Vi går mod engelske tilstande
Flere og flere unge arbejdsløse danskere bliver sendt i nyttejob. Ordningen er inspireret af England, men eksperter advarer mod, at England netop har fået store problemer med fattigdom som følge af strammere krav til arbejdsløse. Michael Hansen / Polfoto
I Storbritannien har straf af arbejdsløse og krav om nyttejob medført et boom i fattigdomsproblemer. Danmark ender samme sted, hvis vi ikke ændrer kurs, advarer eksperter.

I Storbritannien har avisen The Guardian for nyligt sat fokus på konsekvenserne af et årti med markant strammere arbejdsløshedspolitik.

Blandt andet har artiklen om arbejdsløse David Clapton vakt debat. Jobcentret mente ikke, at han var aktiv nok i sin jobsøgning og holdt i månedsvis hans velfærdsydelse tilbage som straf. Clapton havde derfor ikke råd til sin diabetesmedicin. Han blev fundet død i sin lejlighed ved siden af den bunke jobansøgninger, han netop havde printet ud.

Og Danmark er godt på vej til at ende med de samme problemer, vurderer flere arbejdsmarkedsforskere, som Avisen.dk har talt med.

De peger på en dansk virkelighed med arbejdsløse, der i månedsvis må leve uden penge, fordi jobcentret straffer dem. Firmaer, der ansætter ulønnede nyttejobbere i stedet for almindelige medarbejdere. Og en eksplosion i antallet af familier, der får mad fra velgørenhedsorganisationer.

Danmark lader sig inspirere

"Der er sket en markant ændring i måden at behandle ledige på i Danmark, og den er kraftigt inspireret af England og USA. Hvis vi bliver ved med at følge dette spor, kommer vi til at have en politik, som ligner forholdene der," siger Flemming Larsen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

Han har været involveret i flere projekter, der sammenligner vestlige landes måde at håndtere arbejdsløshed på. De viser, at Europa med England forrest er rykket over mod USA.

I Danmark ser vi det for eksempel med indførelsen af lavere kontanthjælp til unge, mere kontrol, og krav om aktivering og nyttejob.

"Nyttejob er inspireret af det amerikanske 'workfare', og er nyeste eksempel på idéen om, at man skal arbejde for sin forsørgelse, og hurtigt i arbejde uanset hvad. Filosofien bag er, at hvis ledige bare står og tripper motiveret foran arbejdspladserne, klarer arbejdsmarkedet sig selv," siger Flemming Larsen.

Diabetikers død under jobsøgning skubber til debatten

I England har sagen om den diabetes-syge David Clapton sat gang i en heftig debat.

"Siden den nyeste 'workfare'-model blev indført for fire år siden, er der sket en eksplosion i antallet af arbejdsløse, der får sanktioner og bliver frataget hjælpen. Tit ved de ikke hvorfor, for reglerne er uigennemskuelige, og det er svært at klage," siger Ben Snaith.

Han er medlem af den britiske gruppe 'Boycut Workfare', der protesterer mod reglen om, at ledige mister hjælpen, hvis de ikke arbejder gratis 30 timer om ugen.

Ordningen blev indført, selvom erfaringerne fra andre lande viser, at den ikke får flere i job.

Gruppen kender også til virksomheder, der udnytter ordningen - blandt andet et stormagasin, der i stedet for at hyre betalte vikarer op til jul brugte ulønnede nyttejobbere.

Konsekvensen er blandt andet, at flere briter må bede velgørenhedsorganisationer om hjælp for at få mad på bordet.

I 2010 uddelte en af de største organisationer, 'Trussel Trust', fødevarer til godt 61.000 mennesker i Storbritannien. Antallet er nu på over 900.000 - altså femten gange så mange. Det skyldes ifølge organisationen, at flere ledige straffes på pengepungen.

Fuldtidsarbejde og fattig

Forsker Flemming Larsen peger på, at arbejdsløshedspolitikken i England blandt andet har ført til et pres på lønnen. Derfor er der opstået en gruppe britere, som har svært ved at leve af et fuldtidsarbejde - de såkaldte 'working poor'.

England kan ses som et mere ekstremt billede på den udvikling, der er foregået i Danmark siden slutningen af 1990'erne, vurderer arbejdsmarkedsforskeren.

"Hvis vi fortsætter af den vej, kan man frygte store problemer med fattigdom og udstødelse. Men spørgsmålet er, om vi lige nu er ved at se en opbremsning i Danmark. De sidste par måneder er politikerne igen begyndt at tale om mere uddannelse til ledige i stedet for kontrol, ligesom der er kommet fokus på virksomhedernes rolle i beskæftigelsespolitikken," siger Flemming Larsen.

Det er dog for tidligt at sige, om danske politikere er stoppet med at følge i Englands fodspor, pointerer han.

Danskere råber op, når politikere sparker ned

Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen har undersøgt fattige danskeres vilkår og blandt andet påvist, at fire ud af ti kontanthjælpsmodtagere ikke har råd til medicin.

Han advarer mod at kopiere den engelske model.

"Hvis der er et land, man ikke bør hente inspiration fra, er det Storbritannien. Der er ikke noget, der tyder på, at deres disciplinerende metode hjælper, slet ikke på de svageste grupper," siger Jørgen Goul Andersen.

Også andre eksperter finder de britiske erfaringer relevante.

"England er et eksempel på, hvor hurtigt det kan skride på kort tid. I løbet af få årtier er der sket en voldsom dæmonisering af arbejdsløse," siger Christian Albrekt Larsen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Han ser også ligheder mellem de stramninger, som danske politikere har indført, og den politik, der føres i USA og Storbritannien. Men der er en markant forskel, påpeger han.

"I England er det en vindersag for politikerne at sparke nedad. I Danmark er stramningerne derimod ikke en blomst, der er groet i vælgernes have. De fleste danskere synes for eksempel, at det er uretfærdigt, at så mange falder for den kortere dagpengeperiode," siger Christian Albrekt Larsen.