Vi synder på jobbet: Stress saboterer rygestop
Stress får eks-rygere til t falde i smøgerne igen. Det skyldes blandt andet, at det kræver mentalt overskud at holde fast i nye vaner, og det overskud forsvinder ved stress. Colourbox/Modelfoto
Stress på grund af arbejdspres, kolleger og chefer er skyld i, at mange tidligere rygere falder i igen, viser undersøgelse.

Det går lige så godt. Du har stolt sagt farvel til smøgerne og kæmpet dig igennem en sommerferie med abstinenser og nikotinplastre.

Men så sætter hverdagen ind med travlhed på jobbet, krævende opgaver og en sur chef. Og pludselig er der smuttet en cigaret ind mellem læberne.

Stress på grund af jobbet er en hyppig årsag til, at eks-rygere falder i. Det viser en undersøgelse, som analysebureauet YouGov har foretaget blandt mere end 1.500 danske rygere og forhenværende rygere.

"Mange rygere er vant til, at cigaretten er et redskab, de kan håndtere følelser med. Så de griber den automatisk, når de for eksempel føler sig stressede," siger Maj-Britt Bjerre Koch, der er direktør for Rygestopkonsulenterne.

Ren overlevelse

I undersøgelsen har danskere, der er faldet i efter et rygestop, angivet årsagen. Festlige situationer og fysiske abstinenser topper listen, men mange angiver også stress på jobbet som den direkte årsag.

13 procent svarer, at de var stressede på grund af for mange arbejdsopgaver, mens henholdsvis fire og fem procent faldt i, fordi kollegerne eller chefen stressede dem.

Det er helt naturligt, at stress på jobbet får mange til at tænde cigaretten igen.

Det kræver nemlig overskud at ændre vaner og fastholde nye mønstre. Det overskud har man typisk ikke i stressede situationer, forklarer Pernille Rasmussen, der er psykolog med speciale i stresshåndtering,

"Når vi bliver stressede, går vi i en slags overlevelsestilstand, hvor vi kun har overskud til det mest nødvendige. I den situation falder mange tilbage i gamle vaner, fordi de føles trygge og sidder på rygraden, så de ikke kræver så meget energi," siger hun.

"Jeg er nødt til at gå i fem minutter - jeg skal ryge"

Det er ikke kun forhenværende rygere, der er i fare for at falde tilbage i de usunde vaner, når jobbet er stresset.

Samme princip gælder for mennesker, der for eksempel overspiser, drikker for meget cola, kaffe eller alkohol, eller fylder sig med slik. Det understreger Lene Marie Jensen, der er stresskonsulent.

"Det er en meget naturlig reaktion. Så snart stresspåvirkningerne kommer, griber man til stimuli for at dulme kroppen, selvom cigaretter, sukker og alkohol faktisk er med til at stresse kroppen yderligere," siger hun.

Når cigaretten eller wienerbrødsstangen lokker, handler det imidlertid også om, at de giver os en pause i arbejdet, vi ellers måske ikke havde taget.

"Især for rygeren er det en legal måde at tage et break på og trække sig fysisk fra den situation eller de kolleger, der presser," forklarer Lene Marie Jensen.

I stedet bør man give sig selv lov til at holde de nødvendige pauser. Samtidig bør man kigge på, hvad der præcist stresser en på arbejdspladsen, og tage sin egen reaktion alvorligt, råder stresskonsulenten.

Nikotinplastre hjælper ikke på følelserne

Når nogle rygere falder i under stress, er det fordi afhængighed ikke kun har en fysisk dimension, men også en følelsesmæssig, siger direktør for Rygestopkonsulenterne Maj-Britt Bjerre Koch.

Det er den følelsesmæssige afhængighed, der gør, at man for eksempel dulmer trished eller stress med stimulanser.

Men under rygestoppet er mange kun fokuseret på de fysiske abstinenser, derfor går det tit galt, mener Maj-Britt Bjerre Koch.

"I starten er det mest den fysiske afhængighed, der banker på, men den er de fleste forberedt på, og de får hjælp af for eksempel nikotinplastre. Den følelsesmæssige afhængighed viser sig først senere, hvor man typisk har sænket paraderne," siger hun.

Løsningen er derfor at acceptere, at et rygestop tager et års tid at komme igennem, så selvom du måske har klaret de første fire uger uden problemer, skal du stadig være på vagt for ikke at falde i.

Derudover er det en god idé med rådgivning, blandt andet så man bliver bevidst om, hvilke situationer, der "trigger" ens afhængighed, råder Maj-Britt Bjerre Koch.

Undersøgelsen viser også, at stressende begivenheder i privatlivet, for eksempel skilsmisse eller sygdom i familien, er årsag til, at nogle eks-rygere falder i. Og hver syvende svarer, at de startede med at ryge igen, fordi de følte sig triste.

Om undersøgelsen:

Yougov har på vegne af Johnson & Johnson spurgt 1521 danske rygere og forhenværende rygere.

Af dem har 713 svaret, at de er begyndt at ryge igen efter et rygestop.

Årsagerne var:

  • Jeg var til fest/hyggestund/middag: 27 procent
  • Jeg havde for mange abstinenser: 15 procent
  • Jeg følte mig trist - 15 procent
  • Jeg havde drukket lidt for meget alkohol - 15 procent
  • Mine venner røg - 14 procent
  • Jeg var stresset på grund af for mange arbejdsopgaver - 13 procent
  • Min livskvalitet forsvandt - 11 procent
  • Min ægtefælle/samlever røg stadig - 10 procent
  • Jeg tog på i vægt - 9 procent
  • Sygdom i familien - 7 procent
  • Mine kolleger røg - 7 procent
  • Jeg var stresset på grund af min chef - 5 procent
  • Jeg var stresset på grund af mine kolleger - 4 procent
  • Jeg skulle skilles - 3 procent
  • Anden grund - 17 procent
  • Ved ikke - 5 procent

 

Den samlede procentværdi overstiger 100, fordi nogle respondenter har angivet mere end en svarmulighed.

Rygestopkonsulenterne har assisteret med at formulere nogle af undersøgelsens spørgsmål.