I klemme: Huller i loven sender syge mod bunden
For rask til fleksjob, men for syg til dagpenge. A-kasser og fagforeninger råber op om syge, der falder i et sort uden forsøgelse.  Per Folkver/Polfoto/Arkiv
Ny sygedagpengereform skal redde syge fra at stå uden indtægt. Men selvom fagforeninger råbte op i foråret, er der stadig andre lovhuller, der sender syge mod bunden uden indtægt.

"Der skal altid være et økonomisk sikkerhedsnet spændt ud under syge borgere". Sådan præsenterede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) sit bud på en ny sygedagpengereform sidste år.

Sygedagpengereformen blev stemt igennem af alle partier undtagen Enhedslisten og trådte i kraft sidste tirsdag. Men flere fagforeninger og a-kasser peger på, at der stadig er et hul i nettet under syge.

De kommer i klemme mellem loven om dagpenge og loven om fleksjob.

”Det er rigtig uheldigt. Det er mennesker, der ikke er raske nok til at arbejde fuld tid, der står uden ret til hverken fleksjob eller dagpenge,” siger Anni Pilgaard, der er formand for DSA, Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse.

S: De er ikke syge

Det kan den 58-årige sygeplejerske Kirsten skrive under på. Hun sidder i kørestol og kan arbejde 25 timer om ugen, men har fået nej til fleksjob.

Men selvom hun har optjent ret til dagpenge, før hun blev syg, kan hun ikke få pengene. For ifølge loven skal man minimum stå til rådighed 30 timer om ugen for at kunne få dagpenge.

Kontanthjælp kan Kirsten heller ikke få, fordi hendes mand tjener for meget. Derfor står hun uden indtægt.

Men Kirsten og de andres sager handler ikke om huller i det økonomiske sikkerhedsnet under syge, understreger socialdemokraterne. For partiet mener, at der ikke tale om syge.

”Man kan ikke betragte dem som syge, hvis de er endeligt afklarede fra kommunen. De har en varigt nedsat arbejdsevne, og det kan give nogle problemer. Men det har ikke noget at gøre med sygedagpengereformen,” siger Jens Joel, der er ordfører på sygedagpengeområdet for Socialdemokraterne.

Fagforeninger råbte op om sort hul

Kirsten er langt fra alene, for a-kasserne oplever, at kommunerne har strammet i forhold til fleksjob. Borgere, der kan arbejde mere end 20-22 timer om ugen får oftest nej. De skal klare sig selv. Men det bliver altså uden ret til dagpenge.

"Vi har påpeget det mange gange. Det er et problem, som vi støder på jævnligt. Men politikerne lytter ikke,” siger Anni Pilgaard fra DSA.

I marts var den nye sygedagpengereform til høring, før den blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Både FTF, LO og Dansk Socialrågiverforening pegede igen på det sorte hul mellem retten til fleksjob og retten til dagpenge.

Men hullet blev ikke lappet, og socialrådgiver Steffen Friis i HK Østjylland ser ofte medlemmer, der kommer slemt i klemme mellem at være for raske til fleksjob og for syge til dagpenge.

Opfordring til at anke nej til fleksjob

Steffen Friis sidder blandt andet med en sag om en kvinde, der efter sygdom kan arbejde omkring 22 timer, og derfor ikke er i nærheden af at leve op til kravet om de 30 timer for at få dagpenge. Alligevel siger kommunen nej til fleksjob.

”Det er mennesker, der ikke får noget at leve af overhovedet. Jeg ved ikke, om det er meningen, det skal være sådan. Ellers må det jo være en fejl. For politikerne er da klar over det efter høringssvarene,” siger Steffen Friis.

Hos socialdemokraterne siger Jens Joel, at hvis kommunerne har strammet op på, hvem der får fleksjob, så er det ikke efter en politisk beslutning på Christiansborg. Han opfordrer utilfredse borgere til at anke deres afgørelser.

”Er der hul mellem det fleksible arbejdsmarked og dagpengesystemet, så er det naturligvis ikke intentionen. Det er ikke meningen, at man kan falde mellem to stole," siger han.

Jens Joel mener, at spørgsmålet skal tages med i de politiske diskussioner, når den nye dagpengekommision har præsenteret sin rapport om halvandet år.

SF foreslår 'skåne-dagpenge'

I SF kender arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen til problemet. Han siger, at det hverken har været bragt op under forhandlingerne om sygedagpengereformen eller fleksjobreformen.

"Jeg er enig i, at der er nogen, der kommer i klemme her," siger han.

Han vil se nærmere på det, og han foreslår en ny slags a-kasse medlemsskab til dem, der har papir på, at de ikke kan arbejde 30 timer. De skal så have dagpenge efter deres arbejdsevne.

Dansk Folkeparti mener, at problemet er den reform af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft sidste år, og som partiet stemte imod.

”Hvis man sidder i kørestol på den måde og ikke kan arbejde fuld tid, skal man have fleksjob eller hjælp til at finde et arbejde,” siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF).

Det har trods flere dages henvendelser ikke været muligt at få en kommentar fra arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen fra Venstre.