Stress og mobning hærger Mette F's ansatte
Der er dårligt arbejdsmiljø hos de ansatte under Mette Frederiksen. Colourbox
En arbejdspladsvurdering viser, at der er et hårdt arbejdsmiljø i beskæftigelsesministeriet.

Stress, mobning og et dårligt psykisk arbejdsmiljø er - ifølge en arbejdspladsvurdering - nogle af de ting, medarbejderne i Mette Frederiksens ministerium kæmper med, skriver Jyllands-Posten.

I beskæftigelsesministeriet er arbejdsmiljøet faktisk blevet forværret i løbet af de seneste år. I 2011 svarede 6 procent, at de havde været sygemeldte, fordi de følte sig stressede. Det tal var i 2013 steget til 12 procent.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har ikke ønsket at udtale sig om arbejdsforholdene til Jyllands-Posten.

Kilde: Jyllands-Posten