Vildt: Se vagt stikke ild til fodboldfan
En ustyrlig tilskuer til en fodboldkamp brød pludselig i brand, da vagten brugte sin peberspray imod ham.

For en tilskuer til en polsk fodboldkamp endte omgangen med et romerlys og mødet med en vagt knap så heldigt denne weekend.

Fans var mødt op med romerlys, da de to polske fodboldhold Slask Wroclaw og Zaglebie Lubin skulle spille. Da en af dem samtidig valgte at kravle op på et hegn, greb en af vagterne sin peberspray og brugte den mod den ustyrlige fan, skriver mediet Na:temat.

Peberspray og romerlys er imidlertid en brændfarlig kombination, for som man kan se på videoen, var tilskueren i få sekunder omspændt af flammer.

Den brandfarlige fodboldfan er ikke identificeret, så det vides ikke, om han har fået skader, men som det ses på videoen, gik han selv væk.

Vagten (i venstre side af videoen) bruger sin peberspray godt halvandet minut inde i videoen.

Kilde: Na:temat