Sådan afslører du psykopaten på jobbet
Tidligere ekspert i kropsprog hos FBI forklarer, hvordan hun selv afslørede bedragere. Foto: Colourbox
En tidligere FBI-ekspert deler sine erfaringer med at spotte mennesker med personlighedsforstyrrelser. Herunder dem, hun selv kalder for psykopater.

Lillian Glass har tidligere opklaret bedragerisager for FBI. Hun er kropssprogsekpert, og hun har skrevet en bog med sine erfaringer i, hvordan man spotter dem, hun selv kalder for psykopater, skriver jp.dk.

Bogen hedder "The Body Language of Liars" (Løgneres kropssprog, red.).

Så har man en nagende fornemmelse af, at noget er galt fat med en kollega eller ven, kan man se, hvad eksperten selv holdte øje med, da hun afslørede psykopater for FBI.

Ekspertens tip blev oprindelig gengivet af Sydsvenska Dagbladet

Lever de i fortiden?

I gamle dage var alting bedre. Det er normalt at drømme sig tilbage, men hvis kollegaen nærmest kun kan tale om, hvad der tidligere er sket i stedet for leve i nuet, kan det være en advarselslampe, mener Lillian Glass.

Ifølge hende kan det være tegn på, at en sund virkelighedsforankring mangler, hvilket er tilfældet med psykopater.

Hold øje med tårerne

Har din kollega let til gråd? Ifølge forfatteren vil en psykopat oftest tørre sine tårer væk, først under det ene øje og dernæst det andet.

Mennesker, med almindelig psyke tørrer ofte øjnene samtidig.

Psykopaten er ekstremt selvoptaget

En psykopat er normalt ekstremt selvoptaget. Det handler om mig, mig og mig, og især om psykopatens egne basale behov.

Man skal lægge mærke til , at når en psykopat taler om sine basale behov, bruger vedkommende ofte dobbelt så mange ord som almindelige mennesker.

Der er tale om en intens og lang beskrivelse af behovene og alt for mange informationer.

Udpræget offermentalitet

Hvis kollegaen ofte placerer sig i en offer-rolle, så kan det være en psykopat på spil.

Psykopaten har ofte et opblæst selvbillede og kommer gerne med bortforklaringer, der giver andre skylden for sine egne negative sider.

Dårlig selverkendelse og manglende evne til at tage ansvar for sine handlinger er et kendetegn på, at der er noget galt, forklarer Lillian Glass.

Skiftende forklaringer

Hvis man stiller en psykopat et spørgsmål, men mistænker, at svaret er en løgn, kan man teste kollegaen ved at ændre sit spørgsmål en smule.

Hvis svaret så bliver et helt andet, så kan det være tegn på psykopati.

For ifølge Lillian Glass er psykopaternes hjerne programmeret til hele tiden at lede efter nye udveje, hvis de presses.

Selvmodsigende kropssprog

Hvis kollegaen ryster afvisende på hovedet, man han eller hun samtidig svarer "ja" til et spørgsmål.

Eller hvis kollegaen tydeligt giver fysisk udtryk for at affeje et  forslag med hånden, mens han verbalt hilser det velkomment. Så er der tale om selvmodsigende kropsprog, hvilket er et typisk psykopatisk træk.

Psykopater siger ofte én ting, men indikerer det stikmodsatte med deres kropssprog, hævder Lillian Glass.

Ifølge eksperterne er årsagerne til psykopati primært arvelige, men de kan også være konsekvens af miljø.

Mange psykopater har manglet omsorg i barndommen, for eksempel, fordi far eller mor har haft problemer med misbrug.

Læs historien på jp.dk