Fleksjobbere er isoleret på arbejdspladsen
Det kan være meget svært at blive en del af arbejdspladsen, når du ikke er ansat i en ordinær stilling. For nogle lykkedes det ikke. Et stort antal fleksjobbere føler sig udstødt af fællesskabet på arbejdspladsen, viser ny undersøgelse. Billedet er et arkivbillede. Colourbox
Næsten hver fjerde fleksjobber føler sig uden for på arbejdspladsen. ”Det er alvorligt,” siger ekspert i negative relationer på arbejdspladsen.

”Hvis jeg har været syg, er der ingen der spørger, hvordan jeg har det. De spørger hinanden, men de er der jo også 37 timer om ugen. Så lægger de måske mere mærke til, at nogen er væk,” siger Nina Højberg.

Hun er 47 år og ansat 16 timer om ugen i fleksjob. Hvis du spørger hende, om hun er en del af fællesskabet på hendes arbejdsplads, siger hun nej.

”Jeg er ikke en del af flokken. Jeg er ligesom ikke en rigtig ansat. Jeg er ekstra,” siger Nina Højberg.

Hun er langt fra den eneste fleksjobber, der slæber rundt på den følelse.

23 procent føler sig isoleret

Knap hver fjerde fleksjobber – 23 procent - føler ikke, at de er en del af arbejdspladsens fællesskab på lige fod kollegaerne i almindelige stillinger.

Det viser en særlig undersøgelse blandt 1.040 personer, der enten er eller har været i fleksjob.

Undersøgelsen er lavet af Avisen.dk i samarbejde med LAFS – Landsforeningen for Fleks- og skånejobbere, hvis medlemmer har svaret på et spørgeskema fremsendt pr. mail.

”Det er meget trist, at en så stor en del af vores medlemsgruppe oplever det i hverdagen. Det forstærker opfattelsen af, at du er anderledes eller forkert,” siger formanden for LAFS, Hans Dankert.

Ekspert: Det er alvorligt

Lektor ved Københavns Universitet Annie Høgh og forsker i negative sociale relationer på arbejdspladsen. Hun finder resultatet bekymrende.

”Det er et meget højt tal. Det er alvorligt. Når man ikke er en del af fællesskabet på arbejdspladsen, føler man sig er isoleret og udelukket,” siger hun og tilføjer:

”Det kan give en række forskellige stressreaktioner. Det kan også give søvnproblemer og den vej rundt helbredsproblemer.”

Anni Høgh påpeger, at mange fleksjobbere i forvejen er i en sårbar situation. Når de føler sig isoleret på arbejdspladsen, forøger det den sårbarhed, advarer hun.

Ikke velkommne til fødselsdage

Der er knap 55.000 personer i fleksjob. Det er cirka to procent af de arbejdende danskere.

Det er første gang, at der er foretaget en undersøgelse blandt et så stort antal fleksjobbere. Flere har i forbindelse med undersøgelsen givet korte beskrivelser af deres oplevelser.

”Når en medarbejder havde fødselsdag, eller der var medarbejdermøde, sad jeg på kontoret for mig selv. Chefen mente ikke, at det var nødvendigt, jeg deltog, når jeg kun var på job i fire timer,” svarer en af deltagerne.

Blandt de 23 procent, der ikke føler sig som en ligeværdig del af arbejdspladsen, går en række forhold igen i forklaringerne af, hvordan de oplever at stå uden for fællesskabet.

Samme konsekvens som mobning

Det drejer sig bl.a. om manglende informationer om, hvad der sker på arbejdspladsen og en følelse af ikke at blive inddraget i både faglige og sociale sammenhænge.

Flere oplever, at kollegaerne ikke har tilstrækkelig forståelse for, hvorfor de er ansat i et skånejob og ikke kan arbejde for fuldt tryk.

Det drejer sig også om lønforskel og manglende opmærksomhed fra ledelsen i form af eksempelvis manglende MUS-samtale eller manglende interesse for vedkommendes arbejdsopgaver.

Lektor Annie Høgh understreger, at de forhold, som fleksjobberne har nævnt i undersøgelsen, er ting, der indgår i mobning.

”Det er helt sikkert ikke den mening, man har på arbejdspladserne, men det er den konsekvens, det får for den enkelte, hvis man ikke sørger for, at de er med i fællesskabet,” siger hun.

En ledelsesopgave

Der er et klart behov for at gøre noget ved problemet, når det gælder for hver fjerde fleksjobber, understreger Annie Høgh.

”Det er ledelsen, der skal tage det første initiativ til at sørge for, at de øvrige medarbejdere forstår, at fleksjobber er en sårbar position at være i, og man meget nemt kan komme til at føle sig isoleret med de konsekvenser, det kan have for helbredet og velbefindendet,” siger Annie Høgh.

Hun mener samtidig, at fleksjobbernes forening bør trække i arbejdstøjet og gøre arbejdspladserne opmærksomme på problemet.

Den opfordring har formanden for LAFS tænkt sig at følge.

”Vi har tidligere beskæftiget os med problemet. Det her giver anledning til fornyet indsats. Det handler om en rummelighedskultur, hvor man skal have særlig opmærksomhed på de personer, der arbejder på særlige vilkår," siger Hans Dankert.

Sådan gjorde vi

Avisen.dk har formuleret spørgsmålet, der er fremsendt som et link til spørgeskemaundersøgelse til 1.728 medlemmer af landsforeningen for Fleks- og Skånejobbere - LASF.

 

1.040 personer har svaret på følgende spørgsmål:

 

'Hvis du er fleksjobber eller har været i fleksjob. Føler/følte du dig som en del af din arbejdsplads på lige fod med dine kollegaer i ordinære ansættelser?'


714 personer svarende til 68.7 procent svarer ja.

242 personer svarende til 23,3 procent svarer nej.

84 personer svarende til 8,1 procent svarer ved ikke.

 

Spørgsmålet blev sprunget over af 137 personer, der startede på undersøgelsen. Sandsynligvis fordi de ikke ikke har været eller er i fleksjob.