Flere uskyldige pædagoger udråbt som pædofile
Skuespiller Mads Mikkelsen spiller pædagogen, der bliver uskyldigt dømt for at krænke vennens datter seksuelt i Thomas Vinterbergs nye film, 'Jagten'. Det er et relevant tema, siger BUPL. TRUSTNORDISK / ZENTROPA
Undersøgelse viser, at op mod 100 pædagoger har været udsat for anklager om pædofili de seneste fem år. Én er blevet dømt. Alligevel får de fleste af de anklagede aldrig lov at arbejde med børn igen

Mellem 50 og 100 pædagoger er i de seneste fem år blevet anklaget for at have krænket et barn seksuelt i forbindelse med deres arbejde, men størstedelen af anklagerne er grundløse.

Kun i et tilfælde er en blevet døm for anklagerne. Det viser en ny undersøgelse af de seneste fem års sager om seksuelle krænkelser af børn, som pædagogernes fagforening, BUPL, har lavet.

For de uskyldigt anklagede betyder det lange sygdomsforløb, fyringer og et brændemærke, de aldrig slipper af med. Med andre ord, de fleste må forlade deres fag og bliver aldrig renset, lyder det fra pædagogernes fagforening.

”Der er et stort misforhold mellem hvor mange mistanker, der bliver rejst om pædagoger, og hvor mange, der rent faktisk fører til dom. I langt de fleste tilfælde, er der ikke hold i de mistanker, der bliver rejst,” siger Henning Pedersen, formanden for BUPL.

BUPL: Debatten er ude af proportioner

BUPLs undersøgelse er ikke færdiggjort, men de foreløbige resultater viser, at der har været 10-20 anklager om året. Hvert år er 5-10 gået videre til politiet.

Få har ført til, at anklagemyndighederne rejste tiltale. Kun i et tilfælde – i 2008 – er der fældet dom.

”Der er en proportionsforvrængning i debatten om risikoen for misbrug af børn i institutionerne,” siger Henning Pedersen og fortsætter:

”Ét tilfælde er ét for mange! Det er selvfølgelig en frygtelig katastrofe for det barn og forældrene, der oplever det, og vi skal gøre alt for at undgå det. Men man skal have den anden side af sagerne med: Når der er tale om en uberettiget mistanke, kan det ødelægge et liv for en pædagog.”

Forskning: Stigende frygt for seksuelle overgreb

Forskningsgruppen Paradox, der er tilknyttet Aarhus Universitet, har netop gennemført to store undersøgelser om frygt for pædofili og frygt for anklage for pædofili. Undersøgelserne bliver offentliggjort i den kommende uge.

Ifølge forsker Else-Marie Buch Leander fra Aarhus Universitet er der en ”stigende optagethed af seksuelle overgreb”. Der er nogle steder opstået det, hun kalder et ”frygtkultur”.

En bivirkning af denne optagethed, som man ikke har været opmærksom på før, er, at det kan skabe frygt og øget mistænkeliggørelse, siger hun.

”Der er en stigende optagethed af det seksuelle overgreb som fænomen i vores samfund. Det kan betyde, at mennesker ser og frygter mere i daginstitutionerne, end der faktisk er belæg for. Når man går sagerne efter i sømmene i daginstitutionerne, er størstedelen grundløse," siger Else-Marie Buch Leander.

"Det værste en pædagog kan blive beskyldt for"

Falske beskyldninger om seksuelle overgreb på børn rammer de anklagede hårdt, siger Personsagsbehandler Tove Toft fra BUPL Aarhus, der sidder med sagerne og de berørte:

”De siger, at det er det værste, en pædagog kan blive beskyldt for. Det er hele deres arbejde og faglighed, det rammer. Selv når de bliver frifundet, går de med en fornemmelse af, at de stadig er under mistanke. Anklagerne hænger ved dem uanset.”

”Stort set alle sammen bliver sygemeldt i længere tid. Flere ryger helt ud af pædagogjobbet, fordi de ikke kan overskue at genoptage arbejdet med børn,” siger Tove Toft.

Problemstillingen er også kendt  i FOA, der organiserer blandt andet pædagogmedhjælpere og dagplejere. Det fortæller sektorformand Jakob Sølvhøj.

FOA bekymret for institutionernes beredskab

Ligesom formanden for BUPL understreger han, at der samlet set er tale om et relativt få antal af sager i forhold til det antal personer, der arbejder med børn.

Både i BUPL og FOA understreger man, at forældre eller andre personer, der reelt mistænker, at et barn er udsat for seksuel krænkelse, naturligvis skal handle på deres bekymring.

Men på grund af misforholdet mellem de relativt mange anklager, hvoraf få faktiske fører til domfældelse, er der behov for at takle problemstillingen, så ”grundløse anklager ikke bliver en katastrofe for den enkelte”, siger Jakob Sølvhøj.

”Der er det vigtigt, at man på institutionerne har en klar politik og ved, hvordan man skal håndtere sagerne. Der kan vi have en bekymring for, om alle institutionerne har en tilstrækkelig beredskabsplan,” siger Jakob Sølvhøj.

I forbindelse med falske anklager kan der eksempelvis være behov for jobskifte og psykologhjælp.