HELTE HAR OGSÅ KRAV PÅ SIKKERHED Danske brandmænd tester tysk sikkerhedsudstyr
"Dräger har en forpligtelse til at opfylde de gældende EU normer, og det gør vi med vores udstyr," svarer Mark Verweij. Polfoto: René Schütze
Brandfolk afprøver, producenterne udbedrer problemer. Dansk brandchef optrådte i pressemeddelelse fra amerikansk producent, hvis udstyr gav kroniske halsgener og astma.

Den tyske virksomhed Dräger producerer åndedrætsapparater, som bruges verden over af brandfolk.

Blandt andet i Danmark.

Men trods 11.000 ansatte, er det ikke Dräger selv, der har testet, om den nuværende topmodel, kan klare forhold, en dansk brandmand møder i en ildebrand.

Det er nemlig københavnske brandfolk, der har lagt krop til det.

”København har selvfølgelig testet apparatet rigtig meget. Det gør de hele tiden. De har kontinuerligt udført forskellige test, hvor de afprøver udstyr og laver øvelser med vores udstyr," siger administrerende direktør i Dräger Safety Danmark A/S, Mark Verweij.

Rapport afslører svaghed

Københavns Brandvæsens forsøg med et amerikansk åndedrætsapparat førte i 2009 til, at 12 københavnske brandfolk fik kroniske halsgener, mens tre fik astma, fordi dette apparat ikke tålte varmen.

Apparatet var ellers EU-godkendt som brandudstyr. Det gjaldt også forgængeren til Drägers nuværende topmodel, der ifølge brandvæsenets egne beskrivelser smeltede, da de afprøvede det ved 125 grader.

For en god ordens skyld skal det pointeres, at hverken Drägers tidligere eller nuværende apparater har afgivet skadelige gasser. Men forsøgene lagde grunden for et bedre produkt, lyder det.

”Det har gjort vores produkt væsentligt mere sikkert til brandslukning,” siger Mark Verweij, der forklarer, at Københavns Brandvæsen har en unik viden om, hvad udstyret skal kunne.

”Derfor har vi taget dem meget alvorligt og brugt dem sammen med udviklingsafdelingen i Tyskland til at forbedre vores kredsløbsapparat,” siger Mark Verweij.

Ifølge ham, er det en god reference at sige, at udstyret er afprøvet hos ”pionererne” i København. Men han vil ikke nærme sig, hvad forsøgene har betydet for markedsværdien af deres produkt.

Brandvæsen: En investering for producenterne

I 2008 medvirkede daværende chef for Brand- og Redningsafdelingen i Københavns Brandvæsen, Niels Ole Blirup, i en pressemeddelelse for den amerikanske producent.

Her kunne han godt få øje på, hvorfor den amerikanske producent, hvis apparat havde smeltet på brandfolkene under forsøgene, havde været interesseret i samarbejdet om en unik københavnermodel.

”Så kan man efter dagens standard matche krav fra brandvæsener over hele kloden ...” lød det dengang fra Niels Ole Blirup i en pressemeddelelse.

Københavns Brandvæsen har ikke ønsket at stille op til interview, men forklarer, at de forsat vil teste udstyr på brandfolkene. Sålænge det er EU-kendt. Problemet er bare, at udstyret godt kan EU-godkendes selvom det ikke er testet under forhold, der minder om en ildebrand.

I lyset af de forsøg, hvor Drägers tidligere model smeltede, har Avisen.dk spurgt producenten, om ikke de har et ansvar for, at det ikke kan ske.

"Dräger har en forpligtelse til at opfylde de gældende EU normer, og det gør vi med vores udstyr," svarer Mark Verweij.

Med livet som indsats

 

 

Sikkerheden sejler på brandstationerne. Brandmænd presses på livsfarlige øvelser og må bruge forældet og farligt udstyr. Senest har Avisen.dk afdækket, hvordan hundredevis af brandmænd har fået kræft, uden at nogen advarede dem om kræftrisikoen ved deres job.

Læs hele sagen her