HELTE HAR OGSÅ KRAV PÅ SIKKERHED Døende brandmand: Mine chefer var ligeglade
Den 61-årige brandmand Jørgen Larsen er døende. I 29 år arbejdede han for Københavns Brandvæsen, men han er ikke på noget tidspunkt blevet informeret om, at brandmænd som ham har en forhøjet risiko for at dø af kræft. Rikke Dyrberg
Jørgen Larsen har en ondartet svulst i hjernen, som han vil dø af. Han har slukket ildebrande og reddet liv i 29 år. I dag føler Jørgen Larsen, at Københavns Brandvæsen har gamblet med hans liv.

Den gennemsnitlige levetid blandt danske mænd er 77 år. Den 61-årige Jørgen Larsen burde altså have 16 år tilbage af sit liv, men det har han ikke.

Den pensionerede brandmand har fået en ondartet svulst i hjernen. Svulsten sidder så dybt, at lægerne ikke kan operere den væk.

Lægerne ved ikke, hvor langt tid Jørgen Larsen har tilbage, men da han fik konstateret kræft for knap et år siden, sagde de, at han havde tre måneder, hvis han nægtede at tage imod behandling.

"Det er uhyggeligt, at så mange brandmænd er døde af kræft," siger Jørgen Larsen, der har arbejdet i 29 år for Københavns Brandvæsen.

Han bebrejder sine tidligere chefer, at det er gået så galt.

"I ledelsen har de altid været ligeglade med os på gulvet. Det er som om, at der er en brug-og-smid-væk-kultur. Hvis en brandmand bliver syg af kræft, ansætter de bare en ny i stedet for at forebygge," siger Jørgen Larsen.

Mindst 75 døde ud af 1080

Den pensionerede brandmand sidder i dag lænket til en kørestol. Noget gik galt, da lægerne skulle tage en biopsi af svulsten i hjernen. I dag er Jørgen Larsen lam i venstre side og sidder derfor lænket til en kørestol.

Han kender flere kolleger, der er døde af kræft.

"Min tvillingebror, der også er brandmand, har fået hudcancer. En anden af mine kolleger døde af cancer i maven. Han døde tre uger efter, at han fik sin diagnose," siger Jørgen Larsen.

Han er rystet over, at københavnske brandmænd på 10 dage har kunnet lave en optælling, der viser, at mindst 75 af korpsets brandmænd er døde af kræft i perioden 1990-2012.

I samme periode har 1.080 brandmænd arbejdet for Københavns Brandvæsen. Det vil sige, at knap hver 10. har fået diagnosen cancer.

"Vi har tit efterslukket og ryddet op uden åndedrætsbeskyttelse. Vi var typisk helt udmattede af selve slukningen, så vi havde brug for at få luft. Vi tænkte ikke over, at røgen kunne være fuld af kræftfremkaldende partikler," siger Jørgen Larsen.

Selvom det er Københavns Brandvæsens pligt, at arbejdsmiljøet er sundt og sikkert, har han og kollegerne aldrig fået advarsler om brandmænds forhøjede risiko for at få kræft.

Står frem for de unges skyld

Svulsten gør Jørgen Larsen træt, men den forhindrer ham ikke i at kritisere ledelsen i det kommunale brandvæsen.

"Når jeg tænker på, hvor mange gange jeg har ofret mig for at redde en borgers liv, så undrer jeg mig over, at mine chefer ikke har passet bedre på mig," siger han.

Han står frem, fordi han håber, at de unge brandmænd vil lytte til deres ældre kolleger.

"Som ung føler du dig udødelig, men hvis de unge ikke beskytter sig selv, kan de altså ende som mig. Og hvem har lyst til at sidde lænket til en kørestol?" spørger den pensionerede brandmand.

Når Jørgen Larsen skal til scanning i januar, vil han have fået 30 strålebehandlinger og seks kemokure. Selvom han ikke kan helbredes, håber han, at lægernes indsats har forlænget hans liv.

Jørgen Larsen har kone, tre døtre og seks børnebørn.

Med livet som indsats

 

 

Sikkerheden sejler på brandstationerne. Brandmænd presses på livsfarlige øvelser og må bruge forældet og farligt udstyr

Læs hele sagen her

 

Brandmænd og kræft

Brandmænds risiko for at få testikelkræft er 50 procent højere end den gennemsnitlige befolkning.

 

Risikoen for at få prostatakræft er 30 procent højere.

 

Risikoen for at få lymfekræft (Non-Hodgkin-sygdommen) er 21 procent højere.

 

Det viser en videnskabelig gennemgang af en stribe aktuelle og valide forskningsprojekter.

 

Kilde: International Agency for Research on Cancer (IARC)<