HELTE HAR OGSÅ KRAV PÅ SIKKERHED Cheferne tav: Vidste at jobbet gav kræft
Siden 1988 har Falck og ledelsen i Københavns Brandvæsen kendt til faren for, at brandmænd dør af kræft på jobbet. Alligevel er det først nu - 24 år senere - at Falck og Københavns Brandvæsen begynder at gøre noget for at forebygge, at deres ansatte bliver syge.  POLFOTO arkiv
Allerede i 1988 viste en rapport, at danske brandmænd overdøde af kræft. Både Falck og kommunale brandvæsner fra flere steder i landet deltog. Alligevel informerede cheferne aldrig brandmændene om faren.

I 24 år vidste Falck og ledelsen på alle danske brandstationer, at der er en overdødelighed blandt brandmænd på grund af kræft.

Alligevel gjorde de ikke noget særligt for at forebygge canceren. Brandmændene har intet fået at vide om risikoen, og indtil for nylig afviste de ansvarlige ledere, at de overhovedet kendte til en forhøjet kræftrisiko.

En forskningsrapport fra Arbejdsmiljøfondet, som Falck og det kommunale brandvæsen i København og Horsens selv medvirkede i, konkluderede allerede i 1988, at brandmænd dør af kræft.

Avisen.dk er i besiddelse af rapporten, som dengang blev sendt ud til samtlige brandstationer.

Finn Olsen, der er sikkerhedsekspert inden for brand og redning, var med til at tage initiativ til rapporten fra 1988.

Han fortæller hvordan rapporten blev offentliggjort på et stort anlagt pressemøde sammen med brandchefer fra både Falck og København

"Alle vidste, hvad der stod i den rapport," siger han.

Skandalesag som malernes i 1980'erne

Rapporten konkluderede dengang, at brandfolk har op til 148 procents dødelighed, når det kommer til ondartede svulster i mave og lunger. Mere end 3.000 brandmænd og Falck-reddere blev undersøgt.

"Det her kan være en skandale på størrelse med skandalen om opløsningsmidler, hvor viden blev undertrykt over for dem, der arbejdede med det," siger Dennis Kristensen, formand for FOA, der organiserer en stor del af de kommunalt ansatte brandmænd.

Han sammenligner de kræftsyge brandmænd med de mange malere, som helt frem til midten af 1980'erne arbejdede med opløsningsmidler, der gav dem såkaldt 'malerhjerne', uden at de fik besked om faren.

Hans tålmodighed med ledelsen på brandstationerne er ved at løbe ud, og han mener nu, at det er på tide, at beskæftigelsesministeren går ind i sagen.

FOA: Sagen skal kulegraves

"Vi har brug for, at chefen for hele det her system siger, at det skal kulegraves. Jeg mener, at Mette Frederiksen skal på banen," siger Dennis Kristensen.

Og der er brug for politikernes løftede pegefinger, mener Jørgen Larsen. Han var ansat i Københavns brandvæsen frem til 2003.

I dag har han en ondartet svulst i hjernen og er døende. Han undrer sig over, at ingen nogensinde har fortalt om kræftrisikoen.

"Hvis jeg havde kendt til risikoen for at få kræft, ville jeg have passet bedre på mig selv, og så havde jeg måske været sund og rask i dag," fortæller Jørgen Larsen.

Han har i årevis brugt åndedrætsbeskyttelse, der ikke fungerede. Det betød, at kræftfremkaldende stoffer kunne trænge ind gennem brandmændenes masker.

Ikke alene har ledelsen i Københavns Brandvæsen vidst, at maskerne ikke fungerede. Nu viser det sig, at de også var vidende om, at det var en forhøjet kræftrisiko for deres brandmænd.

På bare 10 dage har københavnske brandmænd kunnet lave en optælling, der viser, at mindst 75 af korpsets brandmænd er døde af kræft i perioden 1990-2012.

I samme periode har 1.080 brandmænd arbejdet for Københavns Brandvæsen. Det vil sige, at knap hver 10. har fået diagnosen cancer.

"I ledelsen har de altid været ligeglade med os på gulvet. Det er som om, at der er en brug-og-smid-væk-kultur. Hvis en brandmand bliver syg af kræft, ansætter de bare en ny i stedet for at forebygge," siger Jørgen Larsen.

Hvorfor var der ingen kræftadvarsler?

Hverken i Falck eller blandt ledere på landets brandstationer har man ment, at der har været tilstrækkelig viden om kræftrisikoen til, at man behøvede at advare brandmændene.

Den 5. november svarede beredskabschef Jakob Vedsted Andersen i en mail til Avisen.dk, at korpset ikke har kendskab til den overdødelighed og kræftrisiko, der er blandt brandmænd.

"Vi vil meget gerne agere herpå, men det kræver, at vi er blevet gjort opmærksomme på, at der er den risiko for vores brandfolk," skrev Jakob Vedsted Andersen fra Københavns Brandvæsen.

Og samme besked lød 2. november fra brandchef Bendt Trustrup i Falck, hvor medarbejderne har været udsatte for kræftfremkaldende stoffer, fordi de kun har en branddragt.

"Vi ved simpelthen ikke nok om de helbredsmæssige konsekvenser af at være brandmand. Vi har ikke haft nogen særlig indsats mod kræft," sagde Bendt Trustrup.

I dag lyder det fra regionsdirektør Diana Sørensen fra Falck, at man godt kendte til kræftrisikoen efter 1988-undersøgelsen.

Den førte blandt andet til indskærpelse af, at brandmændene skulle bruge åndedrætsbeskyttelse og indførte nye regler for vask af branddragterne. Men hun erkender, at der i Falck ikke har været særlige tiltag mod kræft.

"Vi har ikke et decideret projekt rettet mod kræft, men vi har generelt meget fokus på de ricisi, vi udsætter vores medarbejdere for, så det er det, Bendt Trudstrup mener," siger Diana Sørensen.

Med livet som indsats

 

 

Sikkerheden sejler på brandstationerne. Brandmænd presses på livsfarlige øvelser og må bruge forældet og farligt udstyr

Læs hele sagen her

 

Brandmænd og kræft

Brandmænds risiko for at få testikelkræft er 50 procent højere end den gennemsnitlige befolkning.

 

Risikoen for at få prostatakræft er 30 procent højere.

 

Risikoen for at få lymfekræft (Non-Hodgkin-sygdommen) er 21 procent højere.

 

Det viser en videnskabelig gennemgang af en stribe aktuelle og valide forskningsprojekter.

 

Kilde: International Agency for Research on Cancer (IARC)<