Veteraner: Vi er blevet en politisk ligtorn
Veteraner i protesttog mod Christiansborg Slotsplads Foto: Sisken Laugesen
De har det skidt med store forsamlinger, alligevel står de sammen. Stort set hele alle ville være berettiget til erstatning for de psykiske skader, de har fået på deres missioner for Danmark, hvis PTSD kunne anerkendes som arbejdsskade senere end efter seks måneder.

”Da vi blev sendt til Balkan ville politikerne se handling. Nu er det deres tur.”

Der er helt stille på veteranhjemmet. Intet tyder på, at der om et øjeblik starter en demonstration for afskaffelsen af den regel, der kræver, at post traumatisk stress syndrom (PTSD) skal vise sig inden for seks måneder, hvis det skal godkendes som arbejdsskade efter krig.

Inden for er der disket op med kaffe og rundstykker, alligevel foretrækker de fleste at holde sig udenfor. De står i par og taler afdæmpet, ikke helt tilpasse ved situationen.

”Det er faktisk ikke spor rart med alle de mennesker,” siger Christaian Ring, der ellers selv har inviteret hele flokken.

Han er tovholder på dagens demonstration - og lider selv af PTSD.

De gemmer sig i skoven

En gruppe af demonstranterne har været tidligt oppe. En busfuld tog fra Aalborg allerede kl. 6 i morges og har samlet veteraner og støtter op på deres vej igennem landet.

En af dem er Dorthe Hansen. Hun er sygeplejerske og laver opsøgende gadearbejde for hjemløse i Aarhus, hvor hun ofte støder på veteraner.
Derfor er hun hoppet på veteranbussen til København.

Ifølge Dorthe Hansen adskiller veteranerne sig fra andre hjemløse.

”De hænger ikke på bænken med en pose bajere, de gemmer sig i skoven i stedet,” siger hun.

Og mange af dem fordufter fra deres tilholdssted, når de opdager, Dorthe Hansen er på vej. Men når hun endelig får kontakt til dem, er de alligevel ikke interesserede i hjælp. 'Det nytter alligevel ikke noget', siger de til hende.

”De føler ikke, systemet tager dem alvorligt, og så magter de ikke at tage kampen op, når de ved, den er tabt på forhånd,” siger hun.

Mandefald i Istedgade

”Hvor stort mon mandefaldet bliver, når vi rammer Istedgade,” råber en lille mand med medaljer på brystet og baret på hovedet.

”Hvad mener du, soldater har da ikke tradition for prostitution,” bliver der grinende råbt tilbage.

Men der lader ikke til at falde nogen fra. Selv dem med rollator og krykker hænger på.

300 veteraner i samlet trop

Da ideen til demonstrationen startede, var ambitionen at samle 30, måske 50 veteraner. Det blev til op mod 300, og Christian Ring er overvældet.

Det bliver endnu bedre af, at Mette Frederiksen har meddelt, at hun vil mødes med flokken på slotspladsen senere.

”Vi er blevet en politisk ligtorn, og det passer mig perfekt,” siger Christian Ring i et stort smil.

Giv os tid til at se problemerne

Asbjørn Grath kommer også hele vejen fra Jylland. Han har kun få psykiske mén efter sin udsendelse. Det er ikke tilfældet for hans lillebror, der kom hjem fra mission i 1997. Selvom Asbjørn Grath har set sin brors kraftige symptomer på PTSD, har han ikke haft held med at tilbyde ham hjælp.

Nu har lillebroderen efter 16 år erkendt sit problem. Men det er for sent til, at han kan få erstatning for de psykiske skader, han har fået.

”Det er en grotesk regel. Det kan simpelthen ikke passe, at man skal diagnostisere alle over en kam og forlange, at vi er parate til at se problemerne i øjnene inden seks måneder,” siger Asbjørn Grath.

Nu skal politikerne gøre en forskel

Selvom Christian Ring er spændt og glad for, at beskæftigelsesministeren vil mødes med veteranerne, er han stadig skeptisk. Han vil se handling, før han tror på de gode intentioner.

”De ville have os til at gøre en forskel, nu er det deres tur,” siger han.

Senere går turen tilbage til veteranhjemmet, hvor der er fællesspisning og genforeningen af gamle venner fortsætter.