Robbie: Nu kender vi kønnet på vores barn
Sangeren, der tidligere ikke mindst var kendt for sine utallige eskapader, glæder sig til at være far. (Foto: Foto: Scanpix, AFP, Ben Stansall)
Det tidligere Take That-medlem og konen Ayda Field har allerede snakket om navne til babyen, som kommer til verden til september.

Naboer, venner og familie har allerede fortalt det til verden, men nu siger den tidligere Take That-sanger Robbie Williams det selv:

- Det er en pige. Jeg er meget, meget glad og spændt på at blive far. Jeg kan slet ikke vente. Mit liv er vidunderligt lige nu, helt fantastisk, fortæller den 38-årige sanger til hjemmesiden mirror.co.uk.

Det er første gang, at Robbie Williams og den 33-årige Ayda Field skal være forældre, og parret er allerede blevet spottet, mens de var i gang med at købe babyting i en luksusbutik i nærheden af deres hjem i Beverly Hills.

Ifølge dailymail.co.uk har Robbie og konen også diskuteret, hvad deres datter skal hedde. Roberta er en af favoritterne, men de vordende forældre er også glade for Genevieve and Alice.

Robbie Williams fortæller, at han tydeligt kan mærke, at han er blevet mere følsom efter at have fået at vide, at han skulle være far.

I sit arbejde med Unicef og velgørenhedsarrangementet "Soccer Aid" blev det helt klart for ham, at børn gør ham blød i knæene.

- Det er børns sårbarhed, der gør det. Det at skulle være far har ændret min opfattelse af ting. Jeg vidste ikke, det ville ske. Og det er overvældende, siger han til hjemmesiden.

- Vi så en Unicef-video, og jeg græd på en måde, jeg aldrig tidligere har gjort. Det betyder virkelig noget, at jeg ved, at jeg har det her kæmpe ansvar for en anden, uddyber Williams.

"Soccer Aid" er et velgørenhedsarrangement, hvor kendisser fra England spiller sammen med legendariske engelske fodboldspillere - mod kendisser fra resten af verden der også har kendte fodboldspillere på holdet.

På listen over kendisser, der stiller op, er Mark Owen, Gerard Butler, Will Ferrell, Woody Harrelson, Ed Norton og Martin Sheen. "Soccer Aid" løber af stablen den 27. maj 2012 i Manchester.

via Listen To News