Frederik vinder Paradise for anden gang
Det blev Frederik i den stribede trøje, der løb med sejren. Han vil fejre den med druk og hor. (Foto: )
I går blev kampen om titlen som den ultimative paradiso afgjort. Frederik, der løb med sejren, vandt Paradise første gang i 2009.

Vinderen af Paradise Hotel Reunion 2012 er Frederik, der dermed har vundet showet hele to gange. Både Jeanette og Frederik sad til sidst tilbage som mulige vindere, men det endte med, at Frederik fik fem stemmer fra juryen mod Jeanettes tre.

Denne gang er præmien - ud over titlen som den ultimative paradiso - 250.000 kroner, der blev præsenteret for Frederik i form at 10 guldbarrer. Og i det afsluttende program kan vinderen ikke skjule sin begejstring.

- Jeg kan slet ikke fatte, at jeg har vundet det her program to gange nu. Det er helt vildt sindssygt. Hold kæft, det er sindssygt, siger Frederik, der også vandt showet i sæson 5.

- Det har været et fucking vanvittigt ophold. Og at det munder ud i, at jeg vinder, det er fuldstændig sindssygt. Jeg er så fucking glad. Og jeg er lettet over, at finalen er overstået, og at jeg vandt, fortsætter en glad og stolt vinder.

Frederik fik muligheden for at dele sin pengepræmie med alle medlemmer af juryen, hvilket ville betyde, at de hver især ville tage hjem med en guldbarre til en værdi af 25.000 kroner.

- Det er vildt nok, for jeg vidste ikke, at der stadig findes guldbarrer. Så jeg ville gerne have en med hjem, sagde Pernille, der var med i Paradise Hotel sæson 8.

Men Frederik valgte at tage alle pengene selv.

- Man er selvfølgelig glad for titlen, men pengene betyder jo også en del, argumenterer vinderen.

Og han er ikke i tvivl om, hvordan gevinsten og den eftertragtede titel som den ultimative paradiso skal fejres.

- Nu står den helt sikkert på druk og hor en masse, udbryder han i programmets afslutning.

Også denne sæson af Paradise Hotel afsluttes på sædvanlig vis med fyrværkeri og flyvende champagnepropper.

via Listen To News