SVINET TIL PÅ NETTET Borgere går amok i selvtægt på nettet
Et tryk for enter - og man har hængt sin sagsbehandler ud på Facebook, Det Sorte Register eller en blog. Det er virkeligheden i den digitale tidsalder. Foto: Colourbox
Flere kommuner opleer i stigende grad at offentligt ansatte lægges for had på internettet. Hemmelige optagelser og grov chikane får nu konsekvenser i Vesthimmerland Kommune.

Samtaler optaget i hemmelighed og senere lagt på nettet. Hadefulde blogindlæg, hjemmesider eller Facebook-grupper, hvor socialrådgivers eller sagsbehandlers fulde navn offentliggøres og lægges for had.

Det er nogle af erfaringerne som medarbejdere i Vesthimmerland Kommune slæber rundt med.

Lige som i flere andre kommuner oplever man i stigende grad, at frustrerede borgere begår digital selvtægt.

”Vi må erkende, at vi ikke har nogen som helst tro på, at problemet bliver mindre eller forsvinder,” siger Hanne Madsen, forvaltningschef, Beskæftigelses- og socialforvaltning i Vesthimmerland Kommune.

Hun kæder stigningen sammen med, at det er blevet lettere at lægge informationer på nettet og dele dem.

Hemmelige lydklip og hadekampagne

Det seneste tilfælde af personlig chikane er af en sådan karakter, at kommunen nu indfører nye procedurer for, hvad der skal sættes i gang, når medarbejdere får turen i den offentlige gabestok.

En kvindelig sagsbehandler opdagede ved et tilfælde, at hendes navn var kædet sammen med en overskrift om, at ’Kommunen svigter’.

Det skete, da hun søgte efter sit eget navn i Google.  Da hun klikkede videre på linket, fik hun sig en ubehagelig overraskelse.

Angrebet på hendes person og faglighed var krydret med lydklip, som borgeren havde lavet med sin mobiltelefonen under deres samtaler på Jobcenter Vesthimmerland.

Turen gennem møllen

Avisen.dk har ikke kunne tale med medarbejderen, der ifølge hendes chef skal have ro.

Jobcenterchef ved Jobcenter Vesthimmerland, Hanne Neergaard, fortæller, at oplevelserne tager hårdt på folk.

”Det er meget belastende for de sagsbehandlere, der har været gennem møllen. Jeg vil ikke sige, at det skaber decideret angst, men det skaber en utryghed i forhold til, hvad borgeren er i stand til, og deres selvopfattelse slås ud af kurs,” siger Hanne Neergaard.

Krisehjælp, politianmeldelser og ledelses-ansvar

De nye procedurer betyder for det første, at medarbejderen, der hænges ud, skal tilbydes hjælp. Afhængigt af den konkrete sag kan det eksempelvis være psykologhjælp, krisehjælp eller undervisning i konflikthåndtering.

Derudover skal ledelsen forsøge at få de personkrænkende informationer fjernet fra nettet.Eksempelvis ved at anmelde det til politi eller Datatilsynet.[pagebreak]

Sidst men ikke mindst skal der ske en indsats over for den borger, der er ude med riven. Det skal komme fra det øverste lag i kommunen.

”Det er klart, at det skal være helt umisforståeligt, at det bare ikke er i orden. Derfor er det vigtigt med en ledelse, der bakker op. Det her er ikke noget, som en medarbejder skal tumle med alene,” siger Berit Byg.

Råb om hjælp

Hun er medlem af både beskæftigelses- og socialudvalget i Vesthimmerland Kommune for SF. Det var på hendes opfordring, at sagen blev diskuteret politisk i kommune.

Baggrunden for det var, at medarbejdere fra Jobcenter Vesthimmerland havde henvendt sig med ønsket om hjælp ovenfra.

”De følte, at de manglede opbakning fra primært det politiske system, men også fra ledelsen,” siger Berit Byg.

Jammerbugt Kommune politianmelder

Der er let at finde eksempler på, at offentlige ansatte lægges for had på internettet.

I eksempelvis Jammerbugt Kommune har man haft flere tilfælde med hemmelige optagelse.

”Det er mest i sager om tvangsfjernelser af børn. Vi har nogle medarbejdere, der blevet særdeles groft hængt ud på Facebook. Man dannede støttegrupper og kommenterede den konkrete medarbejde i meget ubehagelige vendinger,” siger Susan Berke, der er forebyggelseschef i kommunen.

I de tilfælde, hvor det har en truende karakter, har kommunen gjort det til en fast praksis at anmelde det.

”Vi kan ikke stoppe det og forhindre folk i at udtale de her ting. Men vi kan lægge private søgsmål mod dem,” siger Susan Berke.

Det Sorte Register

Et andet aktuelt eksempel på problemstilling er Det Sorte Register, der har til formål at registrere eksempelvis kommunalt ansatte, politifolk, plejefamilier, der efter borgerens mening har overtrådt loven.

Registret rummer p.t. navne på 25 kommunalt ansatte, der lægges ud med adresse og telefonnummer.

Forvaltningschef Hanne Madsen fra Vesthimmerland Kommune optræder selv under ’Pligtforsømmelse’.

Chef: Alle skal være beredt

Offentlige ansatte skal væbne sig mod den slags rutsjeture, siger Hanne Madsen:

”Med den teknologiske udvikling, må man sige, at det kan være en del af jobbet at blive hængt ud på den måde.”

Derfor kommer man ikke udenom at have en beredskabsplan klar, når de sagerne dukker op. Og det vil de ifølge Hanne Madsen.

”Det bør man have klar i alle kommuner,” lyder det.

Må man det..?
  • Der skal meget til, før politiet eller Datatilsynet kan skride ind i sager, hvor en borger hænger en offentligt ansat ud på internettet.

 

  • Det er nemlig langt hen ad lovens vej tilladt at kritisere navngivne i offentligheden - også i ubehagelige og personlige vendinger.

 

  • Man kan eksempelvis godt kalde en person inkompetent eller idiot, og man kan kalde dem hjerteløs og beskylde dem for fejlbehandle sin sag.

 

  • Om politiet eller datatilsynet får noget ud af gribe ind afhænger af den enkelte sag.

 

  • Når der er tale om offentligt ansatte, måler man ifølge mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmark Journalisthøjskole ofte på, om den pågældende risikerer at blive fyret på grund af de offentliggjorte oplysninger.