Paradise-Ida Amalie: De kaster æg efter mig
Porno-pigen Ida Amalie lader sig ikke slå ud af hverken æg eller hademails, der er fulgt i kølvandet på hendes ophold på Paradise Hotel. (Foto: Foto: TV3/Lemche & Serup)
Hun mangler i forvejen ikke fjender på tv-hotellet. Nu mærker den 19-årige pornomodel Ida Amalie så bagsiden af berømmelsen i hverdagen.

Hun har fået skabt sig en del fjender blandt de andre deltagere i TV 3-programmet Paradise Hotel.

Men også uden for tv-skærmen vrimler det med folk, som ikke har mange pæne ord til overs for den 19-årige pornomodel Ida Amalie.

"Jeg får mange hademails, hvor folk blandt andet spørger, om min familie ikke skammer sig," siger den selvsikre stripperpige til Ekstra Bladet.

Der er også tilfælde, hvor folk ikke nøjes med at gå til tasterne.

"Jeg oplevede en episode på Hovedbanegården i København, hvor nogle indvandrerdrenge kastede æg efter mig og råbte ad mig. De råbte, 'Paradise-Ida Amalie, du er bare billig'," fortæller hun.

Den blonde vestjyde lader sig dog ikke slå ud af hverken æg eller mails.

"Jeg er vant til folks fordomme. Jeg er meget egoistisk og går ikke op i, hvad folk siger," siger Ida Amalie. Og hvad hun ikke har af venner i virkeligheden, samler hun til gengæld på nettet.

"Det er ikke kun negative henvendelser, jeg får. Jeg får også hundredvis af venneanmodninger på min Facebook-side. Og nu har jeg været nødt til at lukke den ned. Nu har jeg fået andre til at tage sig af alle henvendelser fra folk," siger pornopigen.

via Listen To News