Frisører i kemikaliehelvede Sådan ødelægger du din frisør
(Foto: )
Frisørliv er også store sår på hænderne, ondt i armene og problemer med at trække vejret

En frisør holder i snit 8½ år, fra hun begynder sin læretid, til hun forlader faget. For frisørfaget er langt fra kun glamour og wellness og skønhed.

Men derimod skrappe kemikalier, ubehagelige arbejdsstillinger og fugtige hænder.

Her her, hvad din frisør måske også døjer med:

Muskel og ledsmerter

Fire ud af ti af de frisører, der stopper siger, det til dels skyldes smerter i kroppen.

En frisør står op cirka otte timer om dagen og arbejder desuden i meget ubekvemme arbejdsstillinger med skuldrene og albuerne hævet. Oveni giver de mange gentagne bevægelser med saksen ofte smerter i hånd, underarm og albue.

Håndeksem:

Der er langt fra idéen om de velplejede hænder, der masserer din hovedbund, til den virkelighed, der ofte afslutter frisørers karrierer. Lige under hver femt går derfra med revner, blærer, store sår og tør hud på hænderne:

Irritativt håndeksem: Skyldes, at frisører har våde eller fugtige hænder en meget stor del af dagen. Kaldes blandt frisører også for ’vandallergi’.

Allergisk håndeksem: Skyldes allergi overfor et eller flere at de parfume-, konserverings- eller farvestoffer, som frisørerne arbejder med.

Astma:

Især tidligere skulle blegemiddel blandes op fra pulver. Frisørerne står ofte enten ved kunden eller i baglokalet og blander uden udsugning. Mange frisører har fået astma fordi de indåndede blegemidlet, fordi det støvede, når det blev rørt op. Nogle frisører bruger stadig blegepulver.

Allergi:

Alle de produkter en frisør rører ved i løbet af en arbejdsdag indeholder mindst et eller to allergifremkaldende parfume- eller allergistoffer.

Mange frisører udvikler allergi overfor et eller flere stoffer i hårfarven, parfumen eller de øvrige produkter. Frisører døjer også med nikkelallergi på grund af sakse, hårnåle, hæklenålene, de laver striber med eller de smykker, de går med.

via Listen To News