Svømmetorpedo gør comeback
Han stoppede helt på toppen, men nu kan Ian Thorpe ikke længere holde sig væk fra OL-vandet. Foto: Scanpix Denmark, Reuters, Greg White
Den mangedobbelte OL-vinder Ian Thorpe vender tilbage til svømmesporten.

De engelske OL-bassiner er formentlig blevet en stor profil rigere.

Australiens Ian Thorpe vil i hvert fald kæmpe for at være med på sit lands hold, når det sætter kursen mod OL i London i 2012. Det skriver BBC på sin hjemmeside.

Thorpe gik ellers på tidlig pension fra sporten i 2006, blot 24 år gammel. Men et kig på det olympiske svømmestadion, der er under opførelse i den engelske hovedstad, har nu lokket svømmeren med de store hænder tilbage i vandet.

"Jeg var ovre og se svømmeanlægget til De Olympiske Lege i London, og jeg kunne se, at det er et ekstraordinært arrangement, og jeg blev helt bidt af det, hvilket af noget, jeg ikke har følt i lang tid," forklarer Thorpe sin beslutning ifølge hjemmesiden.

Ian Thorpe, der har vundet fem gange gulv, tre sølv og en enkelt bronzemedalje ved OL, er nu begyndt at træne sig op til turneringen.

"Jeg er ikke tilbage i bassinet for at komme i bedre form. Den eneste grund til, at jeg er tilbage i vandet, er ønsket om at komme tilbage til et niveau, hvor jeg kan konkurrere på eliteplan," siger Thorpe.

Kilde: BBC