Danske fængsler får mere fredagsbøn
Arkiv/Avisen.dk
Antallet af fængselsimamer øges fra tre til 20 for at give indsatte muslimer mulighed for at praktisere deres religion.

Flere af landets imamer skal bag tremmer - dog ikke som indsatte, men som fængselsimamer.

Antallet af fængselsimamer øges nemlig fra de nuværende 3 til op mod 20, skriver Kristeligt Dagblad.

Dermed får fængslede muslimer bedre mulighed for at praktisere deres religion.

 – Med flere imamer vil muslimske indsatte bedre kunne komme til fredagsbøn. Samtidig lægger vi stor vægt på, at imamerne kan udøve sjælesorg og modvirke radikalisering blandt unge muslimer, siger Tove Brøchner, souschef for Straffuldbyrdelseskontoret i Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Da andelen af muslimer i fængslerne er vokset til at udgøre 19 procent af alle fængslede, får samtlige lukkede og åbne fængsler samt de største af landets arresthuse fremover tilknyttet en imam ved siden af fængselspræsten, skirver Kristeligt Dagblad.

faktaboks