OB bekræfter dyreste danske handel
ob.dk
OB sælger venstrekantsspilleren Jonas Borring til FC Midtjylland. Ifølge klubben sker det i den største handel nogensinde mellem to danske klubber.

OB-kantspilleren Jonas Borring skifter med øjeblikkelig virkning til FC Midtylland, oplyser Ob.dk.

Det 23-årige fodboldtalent har spillet fire sæsoner i OB.

- Der er tale om en rigtig god handel for os, Jonas Borring har været en god spiller for OB, men nogle gange er det godt for en spiller at komme til en anden klub for at udviklingen ikke stagnerer, siger OB-træner Kim Brink.

Ifølge OB er handelen 'sandsynligvis den største mellem to danske klubber'. Klubben ønsker dog ikke at offentliggøre transfersummen. 

Jonas Borring selv glæders sig til at skifte de blå-hvide dragt ud med FCM's sorte look.

- I FC Midtjylland skal jeg igen kæmpe mig til en stamplads og kæmpe for at bevise, hvad jeg kan, og det er jeg sikker på vil være godt for min videre udvikling, siger Jonas Borring.

faktaboks