Filippinsk færge med 800 ombord sank
Også i 2004 sank en færge ved Filippinerne. Dengang var der mistænke om, at færgen sank som følge af et terrorangreb. Foto/GettyImages
Hårdt uvejr forårsaget af en tyfon er årsag til, at færgen er sunket.

Over 740 pasagerer og 100 besætningsmedlemmer var ombord, da en færge delvist sank ud for Filippinerne lørdag aften. Ifølge nyhedsbureauet AP er der indtil videre kun fundet tre passagerer i live, skriver svenske Aftonbladet.

Aftonbladet.se skriver, at færgen sank i dårligt vejr, der var forårsaget af tyfonen Fengshen. Lørdag aften udsendte færgen, Princess of the Star, et nødsignal ud for kystbyen San Fernando i det centrale Filippinerne.

Høje bølger hindrede redningsforsøg

Ifølge Aftonbladet blev der straks sendt en båd ud til færgen.

- De så den sunkne båd med et hul i skroget. De så navnet Princess of the Star, og der var mindst fire lig, sagde byens borgmester, Nanette Tansingco, efterfølgende til en lokal radiostation, skriver aftonbladet.se.

Hverken kystvagten eller marinen kunne lørdag aften nå tæt nok på den havarerede færge på grund af høje bølger. Der gøres nye redningsforsøg i dag, søndag.

 

faktaboks