S+SF: Skandalereform for ledige skal aflives
Ledige bliver i stor stil sendt på jobsøgningskurser bag en computer. Meningsløst, siger politikere, der nu varsler stor reform. (Foto: colourbox)
Jobcentrene skal holde nallerne fra de ledige

Det skal være slut med jobcentrenes ubrugelige pc-kurser til arbejdsløse. Får oppositionen magten ved næste valg, er det ikke jobcentrene, men i stedet A-kasserne, der fremover skal hjælpe ledige videre de første ni måneder.

S og SF's løfte om en stor reform af jobindsatsen sker efter Avisen.dks undersøgelse, hvori 109 a-kasser oplyser, at de arbejdseløse ikke bliver bedre hjulpet efter kommunerne overtog jobcentrene fra staten i august sidste år.

De ledige på dagpenge skal fjernes  fra jobcentrene de første ni måneder. I stedet skal A-kasserne alene stå for at lave jobplan, sende de ledige i aktivering og holde samtaler de første ni måneder, lyder det fra oppositionen.

”Vi skal lave et system, der er tættere på arbejdsmarkedet og de ledige. Derfor vil vi give A-kasserne det fulde ansvar for de ledige de første 6-9 måneder,” siger ordfører for Socialdemokraterne, Torben Hansen.

Mere uddannelse

Socialistisk Folkeparti er enig og lover, at reformen vil være på programmet for en ny regering.

”A-kasserne kender medlemmerne, deres erfaring, muligheder for uddannelse og de kender arbejdsgiverne. Derfor vil de arbejdsløse få bedre hjælp,” siger ordfører Eigil Andersen.

Socialdemokraterne og SF mener, at reformen vil give ledige mere uddannelse end i dag. Det skal der til, for at klare sig, når mange ufaglærte job i fremtiden forsvinder.

Pengene til det ekstra arbejde for A-kasserne skal tages fra den pose, som jobcentrene i dag får. Og udgifterne til aktivering og uddannelse, skal staten betale.

”Kommunernes jobcentre bliver straffet, hvis de satser på en god hjælp til de ledige og sender dem på efteruddannelse. Derfor skal vi have frigjort det fra den kommunale økonomi,” siger Torben Hansen (S).

Væk med bøvlet Inger

Det er Dansk Folkeparti og regeringen, der indgik den seneste reform af jobcentrene. Bent Bøgsted (DF) vil ikke afvise, at hans parti vil støtte forslaget fra oppositionen. Men han siger samtidig:

”Jeg håber der kommer en bedre løsning. For de mange jobsøgningskurser virker helt meningsløse. Men lige nu har vi en aftale med regeringen, som vi skal have til at fungere. Og så må vi se på deres forslag til den tid,” siger Bent Bøgsted.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) vil rydde op i de indviklede regler, men slår fast, at systemet som det er nu giver kommunernes jobcentre en gulerod for at få de ledige hurtigt i arbejde.

Du kan skrive til ministeren på www.vækmedbøvletinger.dk

skjultitel

via Listen To News