Hizb-ut-Tahrir: USA bombede dansk ambassade
Foto:AP
Organisationen Hizb-ut-Tahrir skriver på en af sine danske hjemmesider, at det var USA, der bombede den danske ambassade i Pakistan. Analysen er skrevet af afdøde imam Abu-Labans søn

USA bombede den danske ambassade i Pakistan.

Det skete for at få den pakistanske regering til at afbryde fredsforhandlingerne med Tehrek-e-Taleban, der er den pakistanske udgave af Taleban.

Ovenstående forklaring stammer fra en analyse offentliggjort af den danske gren af den ekstremistiske islamiske organisation Hizb-ut-Tahrir.

Analysen er skrevet af Taimullah Abu-Laban, der er søn af den afdøde imam Abu-Laban.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Den danske ambassade er et oplagt middel for USA, da et angreb mod denne ambassade hurtigt vender mistanken mod muslimerne i Pakistan, eftersom Danmark har gjort sig kendt i den islamiske verden for sin anti-islamiske udenrigspolitik og angreb på muslimernes profet, står der ifølge Jyllands-Posten i analysen.

Avisen har forelagt analysen for Lars Erslev Andersen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Han er dog af en noget anden opfattelse - nemlig, at lægger man alle oplysninger sammen, er det tydeligt, at det var militante islamister - og sandsynligvis al-Qaeda - der stod bag angrebet, vurderer han.

 

faktaboks