Aqua udgiver opsamlingsalbum
Foto: Simon Wedege Petersen, Gnu Free Documentation License, Wikimedia Creative Commons
Efter en længere pause er Aqua klar med et opsamlingsalbum, hvor der ligger tre nye numre klar på pladen samt 16 kendte klassikere.

Siden oktober 2007 har medlemmerne fra den dansk-norske popgruppe Aqua gået sammen i studiet for at lave musik igen. Bandet er nu klar med et opsamlingsalbum, hvor der også vil være nye numre at finde på pladen.

Den nye single 'Back To The 80's' er inkluderet på Aquas nye album, hvor kendte hits som 'Barbie Girl', 'Doctor Jones' og 'Turn Back Time' også er med på. I alt vil der være seksten klassikere på opsamlingsalbummet, mens gruppen derudover hiver tre nye hits op af lommen. Heriblandt 'Back To The 80's', som udkommer som single den 25. maj, skriver Gaffa.

Opsamlingsalbummet er dermed starten på en ny epoke for Aqua, der har en Danmarksturne i sigte i løbet af sommeren. Den første koncert afholdes i Horsens den 21. maj, mens de fire medlemmer afslutter turneen på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg den 9. august.

'Aqua Greatest Hits' kommer i butikkerne den 15. juni.