En motorcyklist på 81 år har søndag eftermiddag mistet livet i en ulykke nord for Oksbøl, oplyser politiet.
Han kørte galt på Kærgårdvej ved Filsø Avlsgaard, og vejen blev spærret i begge retninger.
Trods tilkaldt læge og en redningshelikopter lykkedes det ikke at redde mandens liv, oplyser vagtchef Ivan Gohr Jensen i Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Han blev erklæret død på stedet, siger vagtchefen.
- Vi ved ikke, hvorfor han mistede herredømmet over motorcyklen, siger Ivan Gohr Jensen. En af mulighederne er, at han fik et ildebefindende, men det vil undersøgelsen af ulykken muligvis afdække.
Den 81-åriges pårørende er blevet underrettet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.