Østjyllands Politi har anholdt en mand, efter at en vejarbejder onsdag eftermiddag blev ramt af et skud på Grundtvigsvej i Viby ved Aarhus.
- Der er tale om en 64-årig mand, som sigtes for vold, siger vagtchef Thomas Hinge til Ritzau.
Politiet fik klokken 14.05 en alarm om, at en mand var blev skudt i ryggen.
- Det lød ret alvorligt, så vi rykkede massivt derud og sendte også en ambulance, sagde politikommissær Mogens Brøndum tidligere på dagen til Ritzau.
Det viste sig, at manden var blevet ramt i ryggen lige over lænden, men det var ikke så alvorligt, som det først lød.
- Han er ramt af en meget lille kaliber, muligvis et hagl fra et luftgevær, og der er ikke sket større skade på ham, siger Mogens Brøndum.
Og skuddet kom netop fra et luftgevær, der blev affyret fra en etageejendom i nærheden, oplyser Thomas Hinge.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.