En mand fra Frederikshavn kørte søndag aften galt i et solouheld og kom alvorligt til skade.
Den 58-årige bilist blev kørt på hospitalet, og ifølge politiet var hans tilstand ved 22-tiden kritisk.
Uheldet skete i en rundkørsel på Barfredsvej i Frederikshavn. Et vidne har fortalt til politiet, at manden flere gange havde kørt med høj hastighed igennem rundkørslen.
- På et tidspunkt hører vidnet så, at det er gået galt, siger vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.
- Han har påkørt flere skilte deroppe, og bilen er rullet rundt. Da vi kommer frem, er føreren bevidstløs, fortsætter han.
Bilisten er indlagt på Hjørring Sygehus. Ingen andre kom til skade ved uheldet.
Politiet kender ikke den præcise årsag til ulykken og har endnu ikke kunnet afhøre den tilskadekomne.
Der er rutinemæssigt blevet taget en blodprøve fra manden, som skal fastslå, om han var påvirket under kørslen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.