Terrortruslen mod Danmark er stadig betydelig. Og der er risiko for, at personer, der har kæmpet for Islamisk Stat i Syrien, vender radikaliserede og voldsparate hjem.
Det er nogle af de begrundelser, den danske regering giver EU for, at den danske grænsekontrol skal fortsætte, sådan som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) besluttede i oktober.
Der er blevet foretaget et "ikke ubetydeligt" antal tjek, skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i et brev til EU, der kort før jul har bedt regeringen om yderligere oplysninger om beslutningen.
I alt er 6,4 millioner personer blevet kontrolleret, siden Danmark indførte grænsekontrol i 2016. 5150 er blevet afvist ved grænsen.
Ministeriet henviser også til en sag, hvor en syrer forsøgte at rejse ind i Danmark fra Tyskland med 17.000 tændstikker, der angiveligt skulle bruges i et terrorangreb.
Han blev stoppet i grænsekontrollen, og er siden blevet dømt ved en retssag i Tyskland. Siden har Københavns Politi sigtet en anden syrer, der søgte asyl i Sverige, for at være i ledtog med den dømte.
Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, ser tallene som et bevis for, at grænsekontrollen er effektiv. DF mener, at det er på tide også at indføre grænsekontrol mod Sverige.
- Det må efterhånden være svært for dem, der har været kritiske over for grænsekontrol at fastholde deres modstand. Det er entydigt i Danmarks interesse, at vi har grænsekontrol, og at vi får mere grænsekontrol, siger Martin Henriksen.
Blandt dem, der er kritiske over for grænsekontrol, er Alternativet. De nye tal ændrer ikke ved udlændingeordfører Josephine Focks holdning til det spørgsmål.
- Vi synes stadig, at det er helt malplaceret at binde så mange ressourcer ved grænsen. Vi har fuld tiltro til, at PET har styr på, hvad der er af kriminelle elementer, siger hun.
- Det er jo et held, at man lige har fundet en enkelt. Men holdt op imod den mængde ressourcer giver det ikke mening.
Men hvis bare et terrorangreb er forhindret, er det så ikke nærmest alting værd?
- Det er en meget letforståelig argumentation. Men så kunne vi også argumentere for, at vi alle sammen skulle overvåges 24 timer i døgnet. Og det vil vi alligevel ikke. Så der er en grænse, siger Josephine Fock.
/ritzau/