Det skal bedre kunne betale sig at gå på arbejde.

Det mener regeringen, som tirsdag kunne præsentere befolkningen for skattelettelser for 10 milliarder kroner.

Regeringen ønsker at hæve grænserne for, hvornår man betaler topskat og mellemskat. Det betyder, at 500.000 danskere slipper for at betale mellemskat, mens 140.000 slipper for den forhadte topskat, hvor man betaler to tredjedele af den sidst tjente krone til skattefar.

Beløbsgrænserne sættes op med henholdsvis 45.000 kroner for mellemskat og 15.000 for topskat. For statskassen koster det henholdsvis  tre og to milliarder kroner i tabte skatteindtægter.

For en folkeskolelærer med en årsindkomst på 377.000 betyder skattelettelserne en årlig nettogevinst på 6.650 kroner, mens en metalarbejder med en indkomst på 357.000 kroner vil få 4.900 kroner mere at gøre godt med om året.  

Regeringen vurderer, at skattelettelserne vil kunne få mellem 8.000 og 10.000 flere danskere i arbejde. 

Der er dog også penge til danskere med lave indkomster, da jobfradraget hæves - det er det beløb af ens løn, som man slipper for at betale skat af, når man er i arbejde.

Jobfradraget hæves fra 2,5 procent til 4,7 procent. Det betyder et tab for statskassen på yderligere fem milliarder kroner.

Den kontante gevinst af forhøjelsen betyder ifølge regeringen, at der er op til 5.000 kroner årligt mere i løn, hvis man kommer i arbejde. 

Endelig er der også penge til danskere uden for arbejde, da overførselsindkomsterne også forhøjes.

Pengene til at finansiere gildet hentes blandt andet ved en forhøjelse af energiaftgifterne. Hidtil har de været fastfrosset på 2001-niveau, men fremover skal de reguleres med den almindelige prisudvikling i samfundet.