En 42-årig kvinde er blevet kørt på hospitalet efter at være blevet stukket med kniv i sit hjem i Valby sent onsdag aften, fortæller Københavns Politi.
Kvinden ringede selv til politiet og anmeldte episoden.
- Vi får et opkald 22.40 fra en kvinde, der selv fortæller, at hun er blevet stukket med en kniv, siger central efterforskningsleder hos Københavns Politi Youssef Lharraki.
- Der er formentlig tale om det, der kaldes et husspektakel, der har taget overhånd.
Kvinden er indlagt, men er uden for livsfare.
- Vi er lige nu ved at afhøre hende på hospitalet, hvor hun er indlagt, fortæller han.
Politiet har efterfølgende anholdt en 40-årig mand.
Han bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for kvalificeret vold. Det er den grove voldsparagraf.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.