415 bilister ligeglade med vejarbejde: 20 fik taget kørekortet

20 bilister står til at miste kørekortet efter alt for høj fart på Køge Bugt Motorvejen.
Farten skulle ned på 50 kilometer i timen på grund af vejarbejdet, men dette var mange bilister altså ikke indstillet på.
Farten skulle ned på 50 kilometer i timen på grund af vejarbejdet, men dette var mange bilister altså ikke indstillet på. Foto: Morten Germund/Ritzau Scanpix/arkiv

Skilte om vejarbejde på motorvejen ved Køge Bugt gjorde ikke det store indtryk på trafikanterne natten til torsdag.

Ikke færre end 415 blev blitzet af en fotovogn, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Farten skulle ned på 50 kilometer i timen på grund af vejarbejdet, men dette var mange bilister altså ikke indstillet på.

Enkelte blev målt til at køre med mere end 130 og 140 kilometer i timen, oplyser politiet.

Når en overskridelse er på 100 procent, står bilisten til en ubetinget frakendelse af kørekortet oveni bøden. I denne særlige kategori var der 20 sager natten til torsdag.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.