Sidste år kostede seniorjobordningen 1,3 milliard kroner i løn til de knap 4.000 ansatte i kommunerne, der havde brugt deres ret til at få et seniorjob.
Det viser en særanalyse, som Analysefirmaet Analyze! har foretaget for Avisen.dk og Ugebrevet A4. Analyze har blandt andet set på, hvad de 3.855 fuldtids-seniorjob kostede kommunerne.
Men det er ikke alle politiske partier, der er glade for seniorjobordningen.
I Liberal Alliance mener arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen ikke, at man skal kunne kræve at få et job, bare fordi man har en bestemt alder. Ældre kan sagtens klare sig selv.
- Det er en skrøne at fremstille ældre som en specielt svag gruppe på arbejdsmarkedet, det holder simpelthen ikke. Der findes ikke en gruppe på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen stiger så meget som for de 55– 60 årige, siger Joachim B. Olsen.
Seniorjob-ordningen er for langtidsledige, der er røget ud af dagpengesystemet, og som har fem år eller mindre tilbage til efterlønsalderen.
SF: Har slidt og slæbt et helt liv
I modsætning til andre ledige har den gruppe krav på et fuldtidsjob i deres kommune til overenskomstmæssig løn.
Seniorjobberne skal være en ekstra hånd på arbejdspladsen. Nogle arbejder som landsbypedel, andre hjælper børnehavebørn, der skifter institution og nogle fungerer som turistguide på segways.
Men selvom ordningen sidste år kostede 1,3 milliard kroner i lønudgifter, mener arbejdsmarkedsordfører for SF, Eigil Andersen, at pengene er givet godt ud.
- Seniorjob er lavet for at redde nogle mennesker fra at ende deres arbejdsliv på en ulykkelig måde helt uden indtægt. De har slidt og slæbt i årtier for det danske samfund. Så er det urimeligt, at man siger tak ved, at de bare ryger ud, siger Eigil Andersen.
Der skal være efterspørgsel på ældre
I Venstre mener arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen, at det ikke giver mening at se isoleret på udgiften på de 1,3 milliarder.
- Den skal ses i lyset af de ændringer, vi foretog i efterlønsordningen, der betød, at langt færre går på efterløn i øjeblikket, siger Hans Andersen.
Han mener, at udgifterne er så høje, fordi der de sidste par år været større tilgang til seniorjob, end politikerne forventede, da de lavede reformen.
- Det er dels på grund af krisen. Derfor forventer jeg, at det begynder at gå fremad, når der kommer et opsving. Vi har brug for mennesker med mange års erfaring fra arbejdsmarkedet. Især på et privat arbejdsmarked, mener Hans Andersen.
Per H. Jensen er professor på Aalborg Universitet og har forsket i tilbagetrækningsalder. Han mener, der skal mere end et opsving til, at skaffe de ældre i arbejde.
Han henviser til en finsk psykolog, der siger, at hvis man skal sikre livslang beskæftigelse, så skal der være overensstemmelse mellem de krav man stiller, og de krav forskellige aldersgrupper har.
Helt generelt er unge fysisk stærkere og hurtigere til at lære nyt, mens ældre er mere stabile, har et større fagligt overblik og større empati. De evner er der brug for, at nogen efterspørger, hvis de skal i job. Og så skal arbejdsgiverne tro på, at ældre kan lære nyt.
Cepos: Kan finde reelt arbejde selv
Per H. Jensen mener, at ældre faktisk er en mere udsat gruppe.
- Risikoen for ledighed er ikke væsentligt større for ældre på arbejdsmarkedet. Men bliver man først arbejdsløs, er det meget meget vanskeligt at komme tilbage i lønnet arbejde. Der er stor risiko for at ende i langtidsledighed, siger han.
I den Liberale Tænketank Cepos, peger cheføkonom Mads Lundby Hansen på, at man har god erfaring med at afskaffe seniorordninger.
- Vi har tidligere set, at seniorerne har fundet reelle job på ordinære vilkår, og det er min forventning, at det sker her. For seniorer kan meget ofte levere en rigtig god arbejdsindsats. Jeg må sige, at jeg mener, der er en god efterspørgsel på seniorer i dag, siger Mads Lundby Hansen.
Både han og Joachim B. Olsen afviser en ordning, hvor man kan møde op på kommunen og have ret til et lønnet arbejde.
I Dansk Folkeparti mener arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted, at seniorjobordningen hjælper mange, der har mistet retten til dagpenge. Den var en del af efterlønsordningen og skal bevares.
Sådan er holdningen også hos Socialdemokraterne. Seniorjobordningen er det muliges kunst i forhold til, at efterlønsalderen blev hævet. Men han kan godt forstå kommuner, der synes, det er svært at planlægge med folk, der kommer og har ret til et job.
- Men så længe der er mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, mener jeg - som socialdemokrat - at vi har pligt til at hjælpe dem, og så giver det muligheden for, at kommunerne får løst nogle af de opgaver, de ellers ikke får løst, siger arbejdsmarkedsordfører Lennart Damsbo-Andersen (S).